Bodegas Baigorri

Bodegas Baigorri har kun eksisteret i sin nuværende form siden 2007. Alligevel har de på bare få år etableret sig som en af de nye, store og spændende producenter på den spanske vinscene. Fra højtliggende marker i Rioja Alavesa høster Bodegas Baigorri druer med en helt enestående elegance og finesse. Når det får lov at blande sig med druernes styrke og intensitet, får man Rioja-vin med et helt særegent udtryk. Takket være en uhyre skånsom behandling i kælderen, hvor druerne transporteres udelukkende ved hjælp af tyngdekraft, får deres enestående terroir lov til at træde tydeligt og uspoleret frem i deres vine. Det er modernistisk vinmageri på et utroligt ambitiøst niveau, og det kommer til at tage verden med storm!

pr. side
Vis som Grid Liste

4 varer

Faldende orden
pr. side
Vis som Grid Liste

4 varer

Faldende orden
Bodegas Baigorri

Bodegas Baigorri tager sit navn fra grundlæggeren, Jesús Baigorri, som grundlagde vingården i 1996. Han nåede dog ikke at producere mange årgange, før han solgte gården til Pedro Martínez Hernández i 2007. Men det skulle vise sig at være et genialt ejerskifte, for med Pedro Martínez Hernández blev Bodegas Baigorri på få år gjort til en magtfaktor i Rioja.

Indvarslingen af en ny tid i Rioja

Pedro Martínez Hernandez mener, at spansk vin kæmper med ét altoverskyggende problem: Producenterne sværger enten til ensformig og pålidelig masseproduktion eller til en ufravigelig tro på terroirets betydning og en ambitiøs vinproduktion. Og det er to skoler, der skader hinanden. For det kan være svært for en forbruger at forstå, hvorfor den ene Rioja-vin koster 50 kr., når den anden koster 500 kr.

Selv forklarer Pedro Martínez Hernández, hvordan man i Frankrig har løst dette ved at indføre Cru-klassificeringer, så de terroirdrevne vine har en måde at skille sig ud på og retfærdiggøre den anderledes pris. Det er en æra, han ser som værende på vej i Rioja, og én, som han ønsker, at hans vingård skal være bannerfører for. For hans vine er ikke bare Rioja-vine; de bærer også et tydeligt præg af vinmarkernes høje placering i Rioja Alavesa, og den kølighed og elegance, druerne får med sig herfra, mærker man tydeligt i vinen. Og det er en historie, de genfortæller igen og igen. På den måde vil vindrikkere verden over langsomt begynde at forstå nuancerne i de vidunderlige vine fra Rioja.

En helt unik kælder gør forskellen

Pedro Martínez Hernández modernistiske tilgang til sin vinproduktion, begrænser sig ikke kun til arbejdet i marken. Med hjælp fra den visionære arkitekt Iñaki Aspiazu, har han indrettet sin kælder således, at druerne udelukkende bevæger sig igennem de forskellige stadier af presning og gæring, via tyngdekraften. Det sker ved at bevæge sig via lange bånd, der har en svag hældning, så de helt af sig selv, triller fremad. Det er skånsomt for druerne, sikrer at ingen af dem brister utidigt, og giver uhensigtsmæssig oxidering af druemosten – og så sparer det en pokker masse strøm!

Bushvines og manuelt arbejde

Selvom det nærmest ikke kan blive mere moderne og smart i kælderen, så er det stadigvæk de gamle, klassiske dyder, der anvendes i marken. Her foregår arbejdet med hænderne i jorden og ryggen i vejret, for den omhyggelighed stokkene kræver, den kan en maskine ikke efterligne. Stokkene bindes ikke op, men får lov at vokse som ’bush vines’ hvor det vokser vildt og filtret, og ligner en lille busk, sådan som man traditionelt har gjort det i Rioja. Man arbejder også skånsomt og bæredygtigt, for det er kun ved at være omhyggelige i vinmarken, at man til sidst kan høste de druer det kræver, at lave vin på det niveau, som Bodegas Baigorri ønsker at være repræsentanter for.