2021 Grauburgunder Johanniter Trocken

Hvidvin - 75,00 cl. - 12,00% vol. - Varenummer: 50001503
Tilføj til ønske liste
På lager
kr. 129,00

Når winemaker Andreas Roll laver sine vine i Rheinhessen, er man ikke i tvivl om, hvilken retning han ønsker at pege dem i. De er yndefulde, elegante og elegante, og udtrykker sin frugt på nordeuropæisk facon. Du ved, når æblet både er modent, saftigt, syrligt og friskt på én og samme tid! I denne cuvée har han kombineret Grauburgunder (kendt fra Alsace som Pinot Gris) med den lokale Johanniter, der har Riesling som én af sine forældre. Johanniter giver lidt ekstra friskhed til Grauburgunderen, og tilsammen bliver de til en vin fyldt med frugt og liv, der suser i mundvigen og behager på smagsløgene.

Glæd dig til en vin der dufter og smager af hvide markblomster, friskplukkede pærer direkte fra træet, syrlige, grønne æbler og saftig kvæde.

Gustavshof

I hjertet af den berømte vinregion Rheinhessen, 30 kilometer syd for Mainz, i delstaten Rheinland-Pfalz ligger denne traditionsrige og familiedrevne vingård, hvor man gennem fire generationer har produceret en imponerende række kvalitetsvine på de i alt 18 hektar omgivende, kalkholdige vinmarker.