Paarl

Med sin beliggenhed omkring 60 kilometer fra Cape Town i naturskønne omgivelser er Paarl Sydafrikas næststørste vinregion, der især er kendt for sine kraftfulde rødvine og velsmagende Chenin Blanc-hvidvine.

Vi kunne ikke finde nogle varer, der matchede dine kriterier.

Sydafrika har en ældgammel tradition for vinproduktion, og det gælder også Paarl, hvor franske huguenotter på flugt fra forfølgelse i moderlandet plantede de første vinstokke i 1680’erne. Selve navnet stammer fra det hollandske ord for ”perle” og henviser til den særlige måde, som det majestætiske og maleriske bjerg Pearl Mountain efter sigende glimter i solen efter et regnskyl.

Som vinregion er Paarl kendetegnet ved et klassisk middelhavsklima med varme somre og køligere og – til tider – regnfulde vinterperioder, hvilket sammen med en varieret jordbund, bestående hovedsagelig af granit, sandsten og skifer, har skabt nærmest optimale betingelser for dyrkningen af mange forskellige typer druer gennem tiden.

Det har man været i stand til at udnytte i en sådan grad, at Paarl i dag er en af Sydafrikas mest berømte vinregioner, der især har opnået stor anerkendelse for sine kraftfulde rødvine lavet på Cabernet Sauvignon, Shiraz og selvfølgelig nationaldruen Pinotage.

Men derudover har området også en lang tradition for hvidvine af høj kvalitet. Det gælder især Chenin Blanc, men også Chardonnay og Viognier.