Sydafrika

Sydafrika er verdens ottendestørste vinproducerende nation med en – for – ”den nye verden” – lang tradition, der efter nogle svære årtier i forbindelse med apartheid-æraen i det nye årtusinde har formået at erobre mange hjerter blandt vinelskere over hele verden.



pr. side
Vis som Grid Liste

1 vare

Faldende orden
pr. side
Vis som Grid Liste

1 vare

Faldende orden

Vinproduktionen i Sydafrika blev indledt tilbage i 1600-tallet, da hollandske immigranter slog sig ned i det helt nye og uopdagede udvandringsland.

I de følgende århundreder lykkedes det sydafrikansk vin – takket være forbindelsen med Storbritannien – at etablere et godt ry over hele Europa, indtil stemningen skiftede markant i forbindelse med den kontroversielle apartheidpolitik, som førte til international udelukkelse.

Men i dag er Sydafrika heldigvis tilbage i det gode selskab, så vinelskere igen kan nyde alle de mange gode ting, som det store land på den anden side af jordkloden har at tilbyde.

Generelt kan man sige, at de fleste vinregioner i Sydafrika er kendetegnet ved et klassisk middelhavsklima, hvilket resulterer i vine, som ofte er blevet fremhævet som et særligt vellykket møde mellem den gamle og nye verden.

De største og mest berømte regioner hdder Paarl, Stellenbosch og Constantia.

Historisk set har Sydafrika altid været mest kendt for sine hvidvine, men der produceres også mange fremragende rødvine.

Blandt de mest kendte og dominerende druer er Chenin Blanc, Chardonnay, Sauvignon Blanc og Colombard til de hvide samt Cabernet Sauvignon, Merlot, Pinot Noir og Shiraz til de røde.

Derudover er man selvfølgelig nødt til at nævne den særlige sydafrikanske nationaldrue, Pinotage, der kom til verden i 1925 som en vellykket fusion mellem de to mere traditionelle druer Pinot Noir og Cinsault – og her mange år efter stadig har bevaret sin store popularitet på de kanter.

Kort sagt, Sydafrika har meget at byde på. Det gælder ikke mindst vores gode ven og samarbejdspartner dernede, Backsberg Estate Cellars, der laver klassiske og meget indbydende røde og hvide vine – bl.a. på druerne Chenin Blanc, Sauvignon Blanc samt Pinotage – og hermed anbefales varmt!