2017 Saint Romain Rouge
Saint-Romain er en kommune i Côte de Beaune-området af Bourgogne, det ligger lige vest for den legendariske Meursault kommune, og er i nyere tid blevet et sted som vinentusiaster opsøger, i deres higen efter Bourgogne-vin, hvor priserne stadigvæk er til at komme i nærheden af.
Maurice Gentilhommes røde Saint-Romain er præcist det: Solid, rød Bourgogne til en ordentlig pris. Den har en duft hvor det både er syrlige røde bær, men også en mere moden tone af mørk frugt som brombær og solbær, der får et lille floralt strejf af violer Teksturen er blød og smidig og fyldt med frisk energi samt en sprød fornemmelse af mineralitet. Nyd den for sig selv, i et stort Bourgogneglas, eller til en tallerken med lagrede pølser og tyndt skåret skinke.
Vinen har lagret 10-12 måneder i egetræsfade, hvoraf 20% har været nye.
Maurice Gentilhomme
Maison Maurice Gentilhomme har specialiseret sig i at fremstille klassiske Bourgogne-vine med finesse, elegance og et perfekt afmålt fadpræg. Huset er beliggende i Meursault, men arbejder med druer fra mange forskellige burgundiske appellationer.