Spagnol

Spagnol er et lille familieejet og traditionsrigt vinhus beliggende ved byen Treviso i Veneto, der har specialiseret sig i produktionen af indbydende og klassiske mousserende vine.


Vi kunne ikke finde nogle varer, der matchede dine kriterier.

”Passion og familietradition”.

Det er to af nøgleordene for Spagnol.

I dag er det nemlig mor og far, Orazio og Loreta, samt sønnerne Stefano, Marco, Alberto og Mattia, der står for at videreføre den vinproduktion, som oprindeligt blev startet af oldefaderen, Serafino i begyndelsen af det 20. århundrede.

I vinhusets historie repræsenterer 1986 et vigtigt skæringspunkt, hvor man første gang begyndte at producere vin på flasker efter tidligere at have fremstillet bulk-vin.

I dag råder familien over vinmarker på et samlet areal på 34,5 hektar i det generelt bakkede terræn. Her dyrkes de for området så typiske Glera-druer, som håndplukkes, inden de havner i kælderen, hvor de vinificeres efter den klassiske Martinotti-metode.

Resultatet er en række indbydende mousserende vine, som uden tvivl vil begejstre alle med hang til klassiske italienske bobler af høj kvalitet.

Derudover laver Spagnol også en glimrende hvidvin, Vermouth samt sågar en Acquavite.