Oddero

Oddero er et klassisk og traditionsrigt familieejet vinhus beliggende i Piemonte-kommunen La Morra, der har specialiseret sig i produktionen af områdets helt særlige flagskibe, Barolo, Barberesca, Barbera D’Asti og Barbera D’Alba.


Vi kunne ikke finde nogle varer, der matchede dine kriterier.

Efternavnet Oddero har en særlig klang i Piemonte, hvor familien har produceret vin siden en gang i 1700-tallet.

I dag er ledelsen overgået til syvende generation i skikkelse af Isabella og Pietro Oddero, som sammen med moderen Maria Cristina har formået kunststykket på den ene side at føre vinhuset ind i den moderne tidsalder og samtidig forblive tro mod de gamle dyder.

Det betyder bl.a., at man i dag dyrker alle de i alt 35 hektar marker efter enten økologiske og bæredygtige principper, ligesom man i 2015 opførte en helt ny og topmoderne vinkælder som supplement til den historiske.

Druerne er en blanding af Nebbiolo, Barbera, Dolcetto til de røde og Moscato og Riesling til hvide.

Af dem er det især Piemontes særlige flagskibe, Barolo, Barberesca, Barbera D’Asti og Barbera D’Alba, som har fået begejstringen frem hos anmelderne som f.eks. James Suckling.

Men også husets hvidvine er af høj kvalitet.

Derudover producerer man også den klassiske italienske brændevin, Grappa.

Kort sagt, Oddero er et perfekt valg for alle vinelskere med hang til italiensk vin i almindelighed og Piemonte i særdeleshed.