I over hundrede år har Domaine Trouillet dyrket skråningerne i Mâconnais i Bourgogne.
Og i dag er det 4. generation af familien, William, som leder gården. De oprindelige 4 hektar vinmarker, som hans tipoldefar rådede over, er blevet udvidet betydeligt, og de producerer i dag vine fra både Pouilly-Loché, Pouilly-Fuissé, Saint-Véran og mange flere. Domaine Trouillet har med årene cementeret sig som en producent, der i den grad forstår at udnytte Mâconnais-områdets potentiale, til at fremtrylle helt enestående vine.
Så har du endnu ikke været på opdagelse i dette skattekammer at et burgundisk vinområde? Så er Domaine Trouillet en henrivende indførsel til Mâconnais forunderlige vine.
Vi kunne ikke finde nogle varer, der matchede dine kriterier.
Domaine Trouillets Filosofi.
I marken
I markerne går Domaine Trouillet pragmatisk til værks. De håndplukker de teknikker, der indskrænker mængden af indgribende praksisser på stokkene, og som samtidigt giver den bedste trivsel for vinstokkene vinstokkene.
Deres skånsomme tilgang har sikret dem en HVE level 3 certificering, som gives til landbrug der helliger sig en miljøvenlig praksis i deres marker.
I kælderen:
Da Domaine Trouillet udelukkende producerer hvidvin, har de indrettet deres kælder således, at hvert et trin er nøjagtigt designet til at sikre en hvidvinsproduktion uden nogen form for slinger i valsen.
De anvender topmoderne presser, som nænsomt klemmer mosten ud af druer, så man undgår nogen form for bismag fra drueskinnet. Efterfølgende lagres mosten enten i cement eller burgundiske egetræsfade. Det er årgangen og cuvéen der afgør, hvordan mosten skal lagres, så man opnår den bedst mulige vin.