”Passion, udveksling og deling”. Disse er Frédéric Garrabou’s egne ord om sin kærlighed til vin.
Historien starter i 2016 da den unge vinmager beslutter sig for at producere sine egne vine. En velbevandret og åbensindet herre, uddannet i Bourgogne og med stor erfaring i både hjem- og udland. Efter 10 år som vinmager drager han således tilbage til sin hjemby i Languedoc og overtager sine forældres smukke domaine.
Her ejer han 22 hektar vinmarker, delvist beliggende i AOP Limoux. Med stor respekt for druetypicitet, og med stor inspiration fra Bourgogne, producerer han friske, elegante og let-drikkelige vine. Netop den type af vin han selv elsker og ønsker at dele med andre.
Vi kunne ikke finde nogle varer, der matchede dine kriterier.
I det storslåede højland i Limoux, beliggende ved foden af Pyrenæerne, udlever Frédéric sin store passion for jagten efter kvalitet. Med et imponerende CV, og med en stor kærlighed til Bourgogne, har han specialiseret sig i druesorterne Chardonnay og Pinot Noir.
Vinmarkernes jordbund er præget af ler og kalksten, og markerne ligger ganske højt. Dette er en væsentlig betingelse for balancerede og perfekt modne druer. Det er vigtigt for Domaine Garrabou at lave så ren og naturlig vin som overhovedet muligt. Håndhøst, minimal svolv-tilsætning og udelukkende benyttelse af de naturligt forekommende gærceller.
Domaniet er ligeledes ved at overgå til økologisk landbrug, heraf certificeringen CAP. For Frédéric er kvaliteten alfa og omega, og ingen valg i vinfremstillingen er således tilfældige. En lysende stjerne i den fremadstormende vinregion Languedoc.