Chateau Haut Bergey

Vinslottet Chateau Haut-Bergey har en stolt historie, der kan føres helt tilbage til 1500-tallet. Alligevel var det først i 1957, at man efter en længere pause igen genoptog vinproduktionen på stedet. Næste vigtige kapitel skrives i 1991, da ægteparret Sylviane og Gaston Garcin-Cathiard overtager kontrollen og indleder en omfattende renovering af såvel marker som vingård.

I 2014 giver de stafetten videre til deres søn, Paul Garcin, som inspireret af sin kone to år senere beslutter at omlægge produktionen efter biodynamiske principper.

Vi kunne ikke finde nogle varer, der matchede dine kriterier.

Pessac-Léognan er navnet på et særligt vinområde beliggende i den klassiske Graves-region i Bordeaux på venstre side af Garonne-floden, der består af otte forskellige kommuner. 

En af dem hedder Léognan. Her finder vi producenten Chateau Haut-Bergey, der smukt indskriver sig i områdets lange tradition for karakterfulde og velsmagende vine.

Vinslottet Chateau Haut-Bergey har en stolt historie, der kan føres helt tilbage til 1500-tallet. Alligevel var det først i 1957, at man efter en længere pause igen genoptog vinproduktionen på stedet. Næste vigtige kapitel skrives i 1991, da ægteparret Sylviane og Gaston Garcin-Cathiard overtager kontrollen og indleder en omfattende renovering af såvel marker som vingård.

I 2014 giver de stafetten videre til deres søn, Paul Garcin, som inspireret af sin kone to år senere beslutter at omlægge produktionen efter biodynamiske principper.

Chateau Haut-Bergey råder i dag over 44 hektar vinmarker med en varieret jordbund bestående af grus, sand og ler. Af dem er de 42 helliget dyrkningen af klassiske Bordeaux-rødvinsdruer som Cabernet Sauvignon, Merlot, Petit Verdot og Malbeck, mens de sidste to består af Sauvignon Blanc og Sémillon.

Samlet set resulterer det i en gennemsnitlig årlig produktion på 120.000 flasker rødvin og 6.000 flasker hvidvin, der på overbevisende vis indskriver sig i områdets klassiske tradition for karakterfulde og velsmagende vine – ovenikøbet til en attraktiv pris, hvor de fleste kan være med!