Bellavista

Bellavista er vinhus beliggende i Franciacorta-regionen i det nordlige Italien, der på elegant og overbevisende vis indskriver sig i områdets særlige tradition for fremragende mousserende vine

Vi kunne ikke finde nogle varer, der matchede dine kriterier.

Bellavista betyder ”smuk udsigt”, og det er netop, hvad der er fra dette vinhus, som ligger placeret i naturskønne omgivelser i bakkerne i Erbusco-kommunen nær byen Brescia i Lombardiet.

Vinhuset blev grundlagt af forretningsmanden Vittorio Morretti i 1977 og råder i dag over 203 hektar vinmarker fordelt på 107 forskellige parceller.

Her dyrkes primært druerne Chardonnay, Pinot Bianco og Pinot Noir, som bruges i husets roste udgaver af det, der ofte lidt populært kaldes Italiens svar på Champagne: de klassiske of mousserende Franciacorta-vine.

Men Bellavista laver også både glimrende rød-og hvidvine - samt en brandy.

Alle druer håndplukkes fra de forskellige parceller, som vinificeres separat i kælderen, hvilket giver kældermesteren masser af strenge at spille på.

Samlet set resulterer det i en årlig produktion på 1,4 mio. flasker.

Som en lille bonusinfo kan det nævnes, at husets chef-vinmager, Mattia Vezzola, i 2020 blev udnævnt til ”Bedste italienske vinmager” af magasinet Food and Travel Italia.