Agricola Brandini

“Hvis man ønsker at forfølge et ideal, bliver man nogle gange nødt til at have modet til se de mere besværlige veje i øjnene” 

Sådan lyder det i præsentationen fra det det unge og fremadstormende vinhus Agricultura Brandini, der ligger i landsbyen i La Morra i Piemonte.

Vi kunne ikke finde nogle varer, der matchede dine kriterier.
Agricola Brandini

Bag vinhuset står de to talentfulde søstre Serena og Giovanni Bagnasco, der gør en dyd ud af at producere kvalitetsvine med stor respekt for naturen. For som de selv siger: ”Vi har altid ment, at en organisk tilgang ikke bare er en produktionsmåde, men en livsstil. Vi tror nemlig på, at det er vigtigt at efterlade jordbunden i en bedre tilstand, end vi selv fandt den.”

Samtidig er ambitionen også at producere vine, der både afspejler området og dets særlige tradition, hvilket betyder, at alt arbejde udføres med intens opmærksomhed for at sikre den bedste kvalitet hele vejen ”fra vinmark til færdig flaske”.

Resultatet er blevet en række fremragende hvide, røde og mousserede vine fra et af verdens bedste og mest prestigefyldte vinområder. Rødvinene, som blandt andet omfatter flere forskellige typer af kongevinen Barolo, laves på Nebbiolo, Dolcetto og Barbera, de hvide Langhe-vine på Arneis og Viognier, mens de mousserende er et blend af Pinot Noir og Chardonnay.