Les Cistes Rosé

Frankrig
Rosévin - 75,00 cl. - 12,50% vol. - Varenummer: 612500
Tilføj til ønske liste
På lager
kr. 129,00

Rhônedalen er ét af Frankrigs rosé-centrummer, og Gassier lever mesterligt op til forventningerne.

Deres rosé glimter smukt og lyserødt i glasset, og dufter indbydende af sommer og sol. Mere konkret kunne man pege på noter som jordbær, hindbær og et strejf af vandmelon, og man mærker hurtigt humøret stige, på den måde som kun rosévin kan elevere stemningen.

Sørg for at tage flasken direkte fra køleskabet, så den er ordentligt afkølet, så venter der sydfransk velvære, så snart du får åbnet vinen. 

92/ 100 point | Mad og Monopolet

"Det bliver næsten ikke mere klassisk end Les Cister Rosé, som er lavet på “GSM”-druerne Grenache, Syrah, Merlot – dog er den sidste ikke Mourvèdre, som er den originale, men Merlot – et ret spændende blend. I næsen har den duft af jordbær, melon, hindbær, fersken og et hint af stikkelsbær. I munden er den overraskende fyldig, hvor man fornemmer en lækker smag af røde bær og en flot syre og sprødhed, som skaber en flot balance. Klassisk rosé når den er bedst."


Michel Gassier

Michel Gassiers familie har dyrket vinmarkerne i Rhônedalen i 4 generationer, og hans barndom har været brugt til at lege mellem vinstokke og tønder, når han ikke hjalp til og gik til hånde.

I dag laver han vine i eget navn og er blevet en bannerfører for innovation og nybrud i Rhônedalen. For Michel Gassier laver vin i det, han selv kalder for 'Rhônedalens bedst bevarede hemmelighed' – området Costières de Nîmes. Et område, hvis moderne vinhistorie først rigtigt begynder i 2004, da det officielt indlemmes i Rhônedalen. Men siden da har området gennemgået en mildt talt imponerende udvikling, hvor kvaliteten på vinene har nået et niveau, der placerer dem selvsikkert i toppen af hierarkiet blandt Rhônedalens appellationer uden, at det på nogen måde kan ses på priserne, vel at mærke.

Og denne fortjente status skyldes den imponerende indsats fra virtuose ildsjæle som Michel Gassier.