Karriere
Job
Hos Otto Suenson er vi hele tiden på udkig efter dygtige talenter, som kan være med til at bringe mere fantastisk vin til danskerne og som drømmer om at blive en del af vores vækstrejse.
Om du er en etableret erfaren vinsælger, importør af stærke vinbrands, men mangler en arbejdsfamilie, eller om du er en marketing-haj med passion for vin, så hører vi gerne fra dig.
Uopfordrede ansøgninger bedes sendes til
job@ottosuenson.dk
good wine ∙ good times
Kulturen
Hos Otto Suenson ønsker vi at have en kultur, hvor alle medarbejdere trives, vokser og har det godt, både fagligt og socialt. Vi tror på, at stærke relationer og god ledelse er afgørende for vores fælles succes. Derfor investerer vi tid og resurser i et godt arbejdsmiljø hvor der er højt til loftet, vi spiller hinanden gode og hvor dialog foregår i øjenhøjde med gensidig respekt.
Hos Otto Suenson er vi 48 stolte vinentusiaster, og størstedelen af os har været en del af virksomheden i mange år. Det vidner om en kultur hvor kvalitet, stolthed og godt humør er fundamentet for både samarbejde og succes. Vi passer på fællesskabet, vi hjælper hinanden, holder fokus på kundernes behov, værner om producentrelationerne og møder altid verden med et smil.
Vi værdsætter mangfoldighed og ser styrke i, at alle har mulighed for karriereudvikling både horisontalt og vertikalt, uanset om en kollega ønsker at fordybe sig i nuværende fagområde eller prøve kræfter med helt nye roller i organisationen.