Købsvilkår
For at foretage et køb på ottosuenson.dk skal man være fyldt 18 år. Dette skal verificeres med MitID, før købet kan gennemføres.
Alle priser på hjemmesiden er angivet i danske kroner (dkk) inklusiv gældende afgifter og moms ihht. dansk lovgivning. Der tages forbehold for prisfejl, tastefejl og udsolgte varer.
Betaling
På ottosuenson.dk kan der betales med:
Dankort
Mastercard
VISA
Mobilepay
Beløbet til betaling hæves på kortet, når varerne sendes fra lageret. Der trækkes aldrig et større beløb end det godkendte ved købet. Der tages ikke gebyr ved betaling på ottosuenson.dk.
Levering og fragt
Ottosuenson.dk leverer så vidt det er muligt indenfor 1-3 hverdage, såfremt de pågældende varer er på lager ved bestillingstidspunktet. Der pålægges ikke noget særskilt ekspeditionsgebyr på ottosuenson.dk køb og alle forsendelser sendes i forsvarlig emballage der er godkendt til håndtering af produkterne, eksempelvis glasflasker. Der pålægges et fragtgebyr til varer som skal leveres. Der tilbydes flere forskellige leveringsmetoder, som kunden selv kan vælge imellem.
Produkter kan leveres til adresser i hele Danmark, til en pris fra 39 dkk. Der tilbydes levering til pakkeshop, privat- og erhvervsadresser.
Der tilbyder gratis levering til alle adresser i Danmark på ordrer større end 1.000 dkk. Desuden er der mulighed for at kunden selv kan afhente varer i en af Otto Suensons butikker eller på lageret i Søborg. Dette vælges i forbindelse med valg af leveringsmetode. Der gøres opmærksom på, at ved valg af pakkeshop, i travle perioder (såsom til Black Friday og i juleperioden) kan der opstå pladsmangel ved den valgte pakkeshop, som kan betyde, at pakken bliver leveret til en anden pakkeshop. Ifm. Black Friday, Jul og Lagersalg kan der desuden opstå længere leveringstid på ordrer grundet ekstraordinær travlhed.
Fortrydelsesret
Ved køb på ottosuenson.dk har køber 14 dages fortrydelsesret i henhold til gældende lovgivning. Fortrydelsesfristen løber fra den dag, kunden modtager varen. Ønskes fortrydelsesretten benyttet, skal køber inden for fristens udløb give skriftlig meddelelse til Otto Suenson via support@ottosuenson.dk. En vare skal returneres senest 14 dage efter, at kunden har meddelt, at denne ønsker at udnytte fortrydelsesretten. Fortrydelsesretten gælder kun for varer, der returneres i perfekt stand, og vin skal returneres i ubrudt og ubeskadiget emballage. Ved korrekt udnyttelse af fortrydelsesretten, refunderer Otto Suenson købsbeløbet ekskl. fragt. Kunden afholder selv udgiften til returforsendelsen. Det er ikke muligt at returnere en vare købt på ottosuenson.dk i en butik.
Billetter til arrangementer kan fortrydes og refunderes efter samme vilkår, dog senest 8 dage før arrangementets afholdelse.
Reklamation
Køber har 24 måneders reklamationsret på varer købt på ottosuenson.dk, jf. købeloven. Reklamation dækker mangler eller fejl, der kan henføres til en produktions- eller materialefejl, og ikke skader opstået som følge af forkert opbevaring eller håndtering. Eventuelle fejl eller mangler skal meddeles til Otto Suenson inden rimelig tid efter, at kunden har opdaget dem. Reklamationer forelagt inden for 2 måneder efter køb anses altid for rettidige. Ved reklamation skal proppen/låget sættes på flasken straks, og det resterende indhold skal returneres sammen med en beskrivelse af fejlen og ordrebekræftelsen. Er reklamationen berettiget, dækker Otto Suenson rimelige fragtomkostninger; er den ikke berettiget, afholder kunden selv disse.
Returnering af varer
Varer der skal retureneres enten ifm. fortrydelse eller reklamation, bedes afleveret eller sendes til:
Otto Suenson & Co. A/S
Gladsaxevej 356
2860 Søborg
Bemærk! Der modtages ikke pakker sendt pr. efterkrav.
Fine Wine
Når du handler vine fra vores Fine Wine udvalg på Ottosuenson.dk, markeret med Diamant-ikon ved flaskebilledet i webshoppen, gælder følgende retningslinjer / handelsbetingelser:
Diamant-ikonet ved flaskebilledet angiver, om en vin er en del af Otto Suensons Fine Wine sektion, og dermed omfattet nedestående retningslinjer / handelsbetingelser:
- Der gives ingen rabat på vinene fra Fine Wine udvalget. Det gælder både 10% ved ordre á 6 flasker, firmaaftaler, div. rabatkoder, kampagner og lign. Forbehold for tekniske fejl, hvorefter vi - ved rabat, givet ved en fejl i shoppen, annullerer rabatten eller hele ordren.
- Vi tager forbehold for teknisk fejl i forbindelse med manglende visning/synlighed af, at en pågældende vin er en del af fine wine-sektionen.