Var til vinsmagning en torsdag i deres fantastiske lokation på Ringstedgade 2 i Roskilde i en gammel bankboks. Hvor de to medarbejdere med ildsjæl guidede os igennem Chardonnay og hvordan forskellige områder i verden kan smages igennem druen. De havde begge utroligt godt styr på både de overordnede historier såvel som de nødede detaljer. Stor anbefaling herfra
Hvad smager denne vin af?
Smagsnoter
Smagsprofil
Smagsresumé
Spätburgunder 2022 med kirsebær, violer og saftig Thörle-pinot.
Mad der går godt sammen med denne vin
- Serveringstemperatur
- 14-16°C
- Lagringspotentiale
- 3-5 år
Weingut Thörle
2022 Spätburgunder
SKU:
Beskrivelse
Weingut Thörle viser med deres Rheinhessen Spätburgunder cuvée, hvor højt der til loftet hos vingården, der på bare 10 år, er eksploderet ind på den tyske vinscene. De har satset alt på at investere i deres forældres vingård, og de har ramt guld!
Vinene er fyldt med dybde og kompleksitet, og selv her, på deres billigste cuvée, er niveauet imponerende højt. Deres Spätburgunder cuvée er den mest saftige i udvalget, og den man skal åbne, hvis du er på jagt efter en blød og læskende Pinot Noir.
I glasset åbner vinen med en duft af mørke kirsebær, boysenbær, violer og et strejf af krydderier og umami. Teksturen er både smidig og behagelig, og Pinot Noir-druens kendetegnende friskhed giver vinen liv og energi. Det er en vin, der med det samme vil få dine øjne spærret helt op for kvaliteten og potentialet for vinene hos Weingut Thörle, på samme måde, som det har gjort det hos de internationale vinameldere.
Vinen er lavet på afstilkede druer, der er spontangæret hen over 3-4 uger med tre daglige punch-downs for at sikre ordentligt udtræk af farve og smag fra drueskallerne. Efterfølgende lagrer vinen 18 måneder på brugte, franske barrique fade, før den frigives.
Vine med samme smagsprofil
Mere fra Weingut Thörle
"We have always believed that we can play in the ranks of the very best wineries." – Weingut Thörle
"Weingut Thörle is undoubtedly one of Germany’s best!" – James Suckling
Familien Thörle har dyrket vin i Rheinhessen siden 1500-tallet. Men familien har aldrig rigtigt gjort noget væsen af sig, indtil de pludselig eksploderede ind på den tyske vinscene. Det startede i 2006, da brødrene Christoph og Johannes Thörle overtog driften af gården fra deres forældre og påbegyndte en omfattende ændring af vingårdens modus operandi. Mange maskiner blev sendt på pension, og i stedet blev der sendt mennesker i marken for at pleje stokkene og høste druerne. Udbyttet blev også reduceret markant, hvilket i høj grad påvirkede kvaliteten. Der blev desuden investeret voldsomt i kælderen under vingården, så vinificeringen kunne foregå så præcist og omhyggeligt, som det kræves af vin på topniveau. Det har krævet blod, sved og tårer, men resultatet har været det hele værd.
Fra at være en totalt ukendt vingård har Weingut Thörle katapulteret sig selv til toppen af rangstigen inden for tysk vin. Anmelderne falder i svime over deres vine, og der gives tårnhøje point til vine, som de fleste aldrig havde hørt om før nu.
Brødrene Thörle er det nye, store stjerneskud fra Rheinhessen i Tyskland – og vi kan ikke sige det tydeligt nok: Det her smager markant større, end de meget jordnære priser giver anledning til at tro.
2022 Probstey Spätburgunder
Smagsnoter Kirsebær · Blomme
2023 Probstey Riesling GC
Smagsnoter Citrus · Mineralitet
Kun 4 tilbage
2022 Hölle Spätburgunder
Smagsnoter Kirsebær · Blomme