Var til vinsmagning en torsdag i deres fantastiske lokation på Ringstedgade 2 i Roskilde i en gammel bankboks. Hvor de to medarbejdere med ildsjæl guidede os igennem Chardonnay og hvordan forskellige områder i verden kan smages igennem druen. De havde begge utroligt godt styr på både de overordnede historier såvel som de nødede detaljer. Stor anbefaling herfra
Hvad smager denne vin af?
Smagsnoter
Smagsprofil
Smagsresumé
Montecucco Riserva med kirsebær, krydderi og Brunello-lignende dybde.
Mad der går godt sammen med denne vin
- Serveringstemperatur
- 16-18°C
- Lagringspotentiale
- 10-20 år
Castello di Collemassari
SKU:
Beskrivelse
Poggio Lombrone-marken er ganske enkelt ColleMassaris bedste, og netop derfor har de valgt at lave en enkeltmark Riserva cuvée, så du kan få lov at opleve noget af det ypperste, som deres terroir i Montecucco kan præstere. Når man står i marken og spejder ud over horisonten, der kan man skimte den berømte nabo-by Montalcino, og onde tunger kunne sige, at Montecucco befinder sig i Montalcinos skygge. Men når man smager på Poggio Lombrone-vinen, så står det lysende klart, at det er Montalcino og Brunello-vinene, som bør føle sig åndet i nakken af denne imponerende vinmarks formåen.
For ColleMassaris enkeltmark 100% Sangiovese-vin fremstår mageløst i glasset, hvor en duft af modne kirsebær, appelsinskal, blommer og krydderier hurtigt griber fat i ens sanser. Det følges op af en tekstur, der med sine afsindigt medgørlige tanniner, forfriskende syre og dybe, komplekse smagsprofil, bliver ved med at imponere, jo mere man går på opdagelse i vinen.
Det er umuligt ikke at sammenligne en vin som denne med de storladne Brunello-slægtninge, men det tåler den også sagtens. For de fleste Brunello-vine bør se sig lykkelige over sammenligningen, for Poggio Lombrone overgår mange af dem. Og takket være Montecuccos mere beskedne omdømme, så er prispunktet på denne anmelderroste topcuvée også en helt anden, end det man kan blive nødt til at betale for Brunello-vine på samme niveau.
Dekanter den gerne i en time inden servering, og gerne som ledsager til en solid, rød bøf. Så kan det nærmest ikke undgå at blive en imponerende vinoplevelse. Poggio Lombrone har lagret i 40 hl. egetræsfade i 18 måneder og har efterfølgende ligget 12 måneder på flasken, før den frigives.