Var til vinsmagning en torsdag i deres fantastiske lokation på Ringstedgade 2 i Roskilde i en gammel bankboks. Hvor de to medarbejdere med ildsjæl guidede os igennem Chardonnay og hvordan forskellige områder i verden kan smages igennem druen. De havde begge utroligt godt styr på både de overordnede historier såvel som de nødede detaljer. Stor anbefaling herfra
2022 Irisse Vermentino Montecucco DOC
Castello di Collemassari
SKU:
Beskrivelse
Rig, cremet og frugtfyldt hvidvin fra topproducenten ColleMassari. Indsmigrende næse med noter af moden fersken, abrikos, saftige pærer, hvide blomster og mandelkerne. I munden opleves vinen fyldig og floral, med en overflod af modne abrikoser, grape, passionsfrugt og vilde urter, komplementeret af subtile noter af hvid peber, våde sten, anis og vanilje. Vinens afslutning er saftig, læskende og vedvarende, med en behagelig og velintegreret syre.
Irisse er sammenstukket af 85% Vermentino og 15% Grechetto, hvor sidsnævnte er med til at give vinen et mere fyldigt udtryk. Et pragteksempel på fadlagret Vermentino-baseret hvidvin, hvor frugt, fad og friskhed er i komplet balance. En oplagt ledsager til intense skaldyrsretter eller stegt fjerkræ. Perfekt sammen med ristede kammuslinger eller jomfruhummere, gerne ledsaget af en selleripúre og fintskåret fennikel. Druerne er høstet fra marker der ligger 300 meter over havets overflade, hvor jordbunden består af sandsten, marmor og ler. Vinen er gæret på store fade og lagrer efterfølgende i 12 mdr. på små egetræsfade. Vinen hviler yderligere 6 mdr. på flaske inden frigivelse.