Var til vinsmagning en torsdag i deres fantastiske lokation på Ringstedgade 2 i Roskilde i en gammel bankboks. Hvor de to medarbejdere med ildsjæl guidede os igennem Chardonnay og hvordan forskellige områder i verden kan smages igennem druen. De havde begge utroligt godt styr på både de overordnede historier såvel som de nødede detaljer. Stor anbefaling herfra
Weingut Gerhard Wohlmuth
SKU:
Beskrivelse
Blomstrende, forfriskende og lettere krydret Gelber Muskateller fra udvalgte vinmarker i Kitzeck-Sausal. En delikat duft af hvide liljer, hyldeblomst, fersken og lyse tropiske frugter, supplereret af stikkelsbær og lime. Vinen fylder godt ud på tungen med sin raffinerede cremethed, men fremstår samtidig saftspændt og frisk. Modne pærer, hyldeblomster, mynte og tørrede limeblade, komplementeres smukt af citrusolie og grønne peberfrugter. Et pragteksempel på en Gelber Muskateller!
Druerne kommer fra flere forskellige vinmarker nær byen Kitzeck. Markerne ligger i 380-650 meter over havets overflade, med en gennemsnitlig hældning på op til 80%. Sydvest-vendt eksponering og med en jordbund sammensat af rød og sort skifer, samt kvarts. Druer håndhøstes og selekteres i midten af oktober. Inden druerne presses blidt, udføres en kortere maceration (udblødning af drueskallerne i mosten) for at ekstrahere aroma og smag. Mosten spontangærer på rustfri ståltanke ved 24 grader, hvorefter vinen lagrer med de døde gærceller (bærmkontakt) i 6 måneder, hvilket giver vinen en lettere cremet mundfølelse. STK (Steirische Terroir- und Klassikweingüter) er en frivillig sammenslutning af kvalitetsbevidste vinproducenter der ønsker af fremme bæredygtighed, autenticitet og kvalitet i området. Medlemmerne er STK er underlagt strenge regler som langt overgår officielle lovkrav.
Vine med samme smagsprofil
Mere fra Weingut Gerhard Wohlmuth
Weingut Gerhard Wohlmuth befinder sig bogstaveligt talt på toppen af landsbyen Kitzeck i den østrigske region Südsteiermark. Når man står i hans marker, mødes man af både en bjergtagende udsigt og et sug i mellemgulvet, hvis man drister sig til at kigge ned over markskråningerne. De skråner med op til 90%, og nogle af dem går nærmest lodret ned. Den slags hældning gør det mere end almindeligt besværligt at være vinbonde, men Gerhard og hans familie har dyrket skråningerne i mere end 200 år og bevæger sig elegant og selvsikkert rundt mellem vinstokkene. De har lært at arbejde sammen med naturen, både i marken og kælderen.
Gerhard Wohlmuth arbejder udelukkende med hænderne i marken – her er ingen maskinel hjælp. Det betyder, at han på en enkelt hektar i løbet af en årgang kan bruge op til 1.200 timers arbejde. En helt sindssyg arbejdsindsats, men for Gerhard bærer det hårde arbejde lønnen i sig selv, når han flasker sine enestående vine.
Vinene fra Gerhard Wohlmuth strutter af liv, energi og mineralitet. De er glasklare i frugtprofilen, og man kan nærmest fornemme den friske og sprøde bjergluft, der har strømmet gennem drueklaserne, når man stikker næsen i glasset. Det er vine, der tydeligt er gennemsyret af det terroir, som har skabt dem, og hver eneste flaske fra Gerhards hånd er en vinoplevelse i særklasse.