Domaine de Boischampt
Domaine de Boischampt har rødder tilbage til 1600-tallet, men blev revitaliseret i 2018 af Bob og Yuko Harris sammen med et nyt team. Ejendommen råder over ca. 19 hektar fordelt på Beaujolais’ mest anerkendte cru’er som Juliénas, Fleurie, Saint-Amour, Chénas og Morgon. Markerne ligger højt på granit, som giver vinene friskhed og en tydelig mineralitet.
Huset er under omlægning til økologisk drift og arbejder med naturlige metoder i marken samt skånsom vinifikation i kælderen. Vinene er præcise, elegante og terroirdrevne; fra florale og lette udtryk i Fleurie til mere strukturerede og kraftfulde vine i Morgon. Boischampt står i dag som et moderne forbillede i Beaujolais, hvor historie og bæredygtighed mødes i autentiske vine.
Bourgogne
Vin fra Bourgogne er kendt i hele verden, selve navnet Bourgogne er sød musik i de fleste vinentusiasters ører. Hjemstedet for nogle af verdens mest elegante, ypperlige, silkebløde og forføreriske vine på druesorterne Pinot Noir fra Bourgogne og Chardonnay, der forsøges efterlignet af producenter over hele verdenen.