Var til vinsmagning en torsdag i deres fantastiske lokation på Ringstedgade 2 i Roskilde i en gammel bankboks. Hvor de to medarbejdere med ildsjæl guidede os igennem Chardonnay og hvordan forskellige områder i verden kan smages igennem druen. De havde begge utroligt godt styr på både de overordnede historier såvel som de nødede detaljer. Stor anbefaling herfra
Weingut in den Zehn Morgen
SKU:
Beskrivelse
En charmerende Riesling, hvor syren udruller sig blødt og nænsomt, og medbringer noter af moden og saftig frugt. Det går den til en mere behagelig vin, end de knivskarpe varianter som man kan være vandt til. Det føles i virkeligheden som om, at syren er flettet mesterligt sammen med vinen, og fornemmes mest af alt i baggrunden, og til sidst på tungen, når den svirper med halen.
Vi finder noter af æbler, pærer, abrikoser, ferskner og sur lie lagringen gør sig bemærket med et forsigtigt strejf af gær og engelske scones. Teksturen er tenderende til cremet, men syren spænder sammen om vinens krop som et tætsiddende korset, så den på intet tidspunkt taber form eller figur. Det er mesterligt udført.
Druerne kommer fra Steiberg-marken som Zehn Morgen ejer samtlige hektarer af, og må derfor skrive 'monopol' på etiketten. Vinen er spontangæret i store, brugte egetræsfade og har lageret sur lie i 10 måneder, før den er flasket.
Vine med samme smagsprofil
Mere fra Weingut in den Zehn Morgen
Weingut in den Zehn Morgen er et ambitiøst og fremadstormende vinhus beliggende i naturskønne omgivelser i Bad Kreuznach i vinregionen Nahe, der har specialiseret sig i klassiske og egnstypiske vine.
De er på en mission om at genetablere deres hjemstavn som ét af Tysklands fornemmeste vinområder. Og man må sige, at de ikke er bange for at lægge handling bag ordene. For kvaliteten i vinene er helt forrygende, og i Tyskland er man pludseligt begyndt at tale i krogene om dette nye og interessante vinhus.