Var til vinsmagning en torsdag i deres fantastiske lokation på Ringstedgade 2 i Roskilde i en gammel bankboks. Hvor de to medarbejdere med ildsjæl guidede os igennem Chardonnay og hvordan forskellige områder i verden kan smages igennem druen. De havde begge utroligt godt styr på både de overordnede historier såvel som de nødede detaljer. Stor anbefaling herfra
Hvad smager denne vin af?
Smagsnoter
Smagsprofil
Smagsresumé
Monumental Orin Swift Napa Cab med dyb frugt, peber og koncentreret mineralitet.
Mad der går godt sammen med denne vin
- Serveringstemperatur
- 16-18°C
- Lagringspotentiale
- 10-20 år
Orin Swift Cellars
SKU:
Beskrivelse
Dave Phinneys absolutte topvin, der er fremstillet af druer fra topmarker i Napa. Monumental koncentration og kompleksitet. ”Etiketten” forestiller en mercury dime, en ti-cent fra 1940’erne, som (ligesom vinen) er et eftertragtet samlerobjekt.
Vinen åbner med det vi bedst kan beskrive som en fuldstændig vild duft med utallige lag af sort, dyb frugt samt et mineralsk og knitrende element, som giver modspil til den frodige frugt. Man kan nærmest ikke undgå at få en øjeblikkelig lyst til at hælde denne over tungen, så også smagsløgene kan få lov at gå på opdagelse i denne topvins aromaunivers.
Mercury Head er fyldig i stilen med en super flot og koncentreret frugtsyre, her er brombær, blommer og friskkværnet peber i alle hjørner af mundhulen. Tanniner og fad står pænt i baggrunden og bukker for den fede modne frugt. En stor vin, der passer til dine bedste gæster, som ved hvornår der er noget alvorligt på spil i glasset.
Glem traditionerne, glem hvad du ellers hører. Her søger David Phinney grænserne og henter druerne fra 3 af de bedste marker i nabolaget. Der hentes det bedste frugt ind fra flere forskellige parceller, hovedsageligt i Atlas Peak distriktet. Hver parcel vinificeres for sig og først til sidst udvælges de bedste fade til denne Mercury Head Cabernet Sauvignon. Vinen er lagret i 18 måneder på 50 % nye franske egetræsfade.
Vine med samme smagsprofil
Mere fra Orin Swift Cellars
Dave Swift Phinney er navnet bagved vineriet Orin Swift. Manden med ideerne og de kreative evner.