Var til vinsmagning en torsdag i deres fantastiske lokation på Ringstedgade 2 i Roskilde i en gammel bankboks. Hvor de to medarbejdere med ildsjæl guidede os igennem Chardonnay og hvordan forskellige områder i verden kan smages igennem druen. De havde begge utroligt godt styr på både de overordnede historier såvel som de nødede detaljer. Stor anbefaling herfra
Principe Pallavicini
SKU:
Beskrivelse
Med denne cuvée hylder Barbeito Madeiras lange historie med vinproduktion. Og derfor blander man druer fra 100 år gamle Tinta Negra stokke, der historisk set har været den mest anvendte druesort på øen, med Verdelho, som tilhører en mere moderne måde at tænke Madeira på. Tinta Negra-druerne knuser man på gammeldags vis med fødderne i store, brede kar, mens Verdelho-druerne presses med maskinkraft. Således forbinder man det traditionsbundne med det moderne i en Madeira-vin, der har en gennemsnitsalder på 20 år i flasken.
Der er kun lavet 1236 flasker af denne cuvée, og den er i skrivende stund udsolgt fra producenten. Så vi er i den grad taknemmelige for, at vi nåede at få et parti hjem at sælge ud af.
Verdelho 20 Años Ribeiro Real har en intens og parfumeret næse, hvor der strømmer noter af rosiner, dadler, blommer, svesker, mørke kirsebær, brændte mandler, hasselnødder og honning op af glasset. Men det frodige og søde serveres i en genial og elegant indpakning, så man får lov at opleve det hele på rolig og ordentlig facon. Det er simpelthen overraskende let, trods både alkohol- og sukkerniveauet, og man forstår godt, at Barbeito selv anbefaler at nyde denne vin helt for sig selv, uden noget mad til at forstyrre den komplekse vinoplevelse.
Vine med samme smagsprofil
Mere fra Hedvin
Hedvin – fyldige vine med stor intensitet og lang tradition
Hedvin er en fællesbetegnelse for vine, hvor alkoholprocenten er forhøjet ved tilsætning af druesprit under eller efter gæringen. Denne produktionsmetode giver vine med større fylde, højere alkohol og ofte en naturlig sødme, som gør hedvin til en af vinverdenens mest karakterfulde kategorier. Blandt de mest kendte hedvine finder man Portvin, Madeira, Sherry og Marsala.
Hedvine har været produceret i flere hundrede år og er kendt for deres imponerende holdbarhed og store smagsdybde. De spænder fra knastørre til intenst søde og kan nydes både som aperitif, til mad, dessert eller helt for sig selv.
Hos Otto Suenson finder du et nøje udvalgt sortiment af hedvine fra nogle af verdens mest anerkendte producenter, hvor tradition, kvalitet og terroir går hånd i hånd.
Hvad er hedvin?
Hvad er hedvin? Hedvin fremstilles ved, at vinmageren tilsætter druesprit under eller efter gæringen. Hvis druespritten tilsættes, mens der stadig er naturligt sukker tilbage i mosten, stopper gæringen, og vinen bevarer en del af sin sødme. Tilsættes den efter endt gæring, bliver resultatet en tør hedvin med højere alkoholprocent.
Denne metode giver vine med stor koncentration, lang holdbarhed og en karakteristisk fylde, som adskiller hedvin fra almindelig rødvin og hvidvin.
Forskellige typer hedvin
Der findes mange forskellige typer hedvin med hver deres stil og tradition.
Portvin fra Portugal er kendt for sin sødme, mørke frugt og lange lagringspotentiale. Sherry fra Spanien spænder fra knastørre Fino-vine til søde Pedro Ximénez. Madeira fremstilles på den portugisiske ø Madeira og er berømt for sin enestående holdbarhed og komplekse smag. Marsala fra Sicilien anvendes både som nydelsesvin og i det italienske køkken.
Fælles for alle hedvine er den særlige produktionsmetode, men deres smagsprofil varierer markant afhængigt af druer, lagring og vinifikation.
Hvordan smager hedvin?
Smagen afhænger af typen af hedvin. Søde hedvine som Portvin byder ofte på aromaer af mørke bær, blommer, rosiner, chokolade og krydderier, mens Tawny Port udvikler noter af nødder, karamel og tørret frugt gennem lang fadlagring.
Sherry kan være både tør og sød med aromaer af mandler, gær, saltkaramel og tørret frugt, mens Madeira ofte kombinerer frisk syre med noter af ristede nødder, appelsinskal og karamel.
Hedvin til mad
Hedvin er særdeles alsidig ved middagsbordet. Portvin passer klassisk til oste, især blåskimmeloste, samt mørk chokolade og nøddebaserede desserter.
Tør Sherry er fremragende til tapas, skaldyr og charcuteri, mens Madeira matcher både foie gras, svamperetter og kraftige saucer. Mange hedvine fungerer også glimrende som aperitif eller som afslutning på et godt måltid.
Kan hedvin lagres?
Ja. Mange hedvine hører til blandt verdens mest lagringsværdige vine. Vintage Port kan udvikle sig gennem flere årtier, mens Madeira nærmest er uforgængelig og kan holde sig i mange år efter åbning. Også Tawny Port og visse typer Sherry udvikler større kompleksitet gennem lang fadlagring.
Netop den lange holdbarhed og udvikling over tid er en af årsagerne til, at hedvine fortsat værdsættes af samlere og vinelskere verden over.
Oplev hedvin hos Otto Suenson
Hos Otto Suenson finder du et bredt udvalg af hedvin fra nogle af verdens mest ikoniske vinområder. Uanset om du søger en klassisk Portvin, en elegant Madeira eller en kompleks Sherry, finder du vine med stor dybde, historie og karakter.