Klar, strågul farve, aromatisk næse og sprød syre. Sauvignon Blanc, præcis som det bør smage.
Allerede så snart du løfter glasset op, begynder de første livlige duftnoter at byde sig til. Nyklippet græs, stikkelsbærbusk - både frugt og blade, grape, citroner, hyldeblomst, citronskal, melon og fersken. Det er saftigt, syrligt og skal drikkes afkølet, så får du mest muligt ud af denne underskønne hvidvin.
Takket være Sonoma Counts kølige nætter og varme dage, opnår Sauvignon Blanc druerne en fantastisk balance imellem den modne frugt og den så kendetegnene, knitrende syre.
Rebecca Valls, winemaker hos Simi Winery, har kigget mod Boredeaux efter inspiration til sin Sauvignon Blanc cuvée. Hun har nemlig blandet 2% Sémillon i sin vin, præcis som franskmændene gør det i hvidvinene fra Bordeaux. Det giver mere fylde og mere blødhed til vinen, så den fremstår en smule mere rund. Og også i Californien, arbejder de to druesorter godt sammen - det er flasken her et bevis på!