Rig og koncentreret « Old-school » Meursault fra den højtbeliggende Les Clous-mark. En vin der i særdeleshed følger producentens kraftfulde stil, dog uden at give sin kølige oprindelse til kende. Fedmefuld, generøs og blød som et stykke smør, balanceret af sublimt-skåren syre og stor mineralitet. Klassiske nuancer af gule blommer, hvidtjørn, ristede hasselnødder, smørkage og…
Rig og koncentreret « Old-school » Meursault fra den højtbeliggende Les Clous-mark. En vin der i særdeleshed følger producentens kraftfulde stil, dog uden at give sin kølige oprindelse til kende. Fedmefuld, generøs og blød som et stykke smør, balanceret af sublimt-skåren syre og stor mineralitet. Klassiske nuancer af gule blommer, hvidtjørn, ristede hasselnødder, smørkage og friske abrikoser, ledsaget af blomsterhonning, citronskal, brødskorpe, våde sten og vanilje. Finalen er fyldig, forførerisk og ganske enkelt ubeskrivelig lang, med 2020-årgangens faste syre og utrolige energi. En ekseptionel madvin, der er som skabt til rige fiskeretter, nøddeagtige komælksoste eller flødebaserede retter med lyst kød.
Les Clous-marken ligger højt på skråningen, lige mellem Les Tillets og Les Vireuils, med smukt udsyn til selve byen Meursault. ¥stvendt eksponering og med en jordbund sammensat af gul-farvet mergel og hvide kalksten. Produceret efter Manuel's generelle opskrift: udelukkende håndhøstet frugt, som sidenhen knuses, efterfulgt af langsom gæring på egetræsfade. Vinen modner endeligt i 12 mdr. på fad - med dertilhørende bærmekontakt (kontakt med de døde gærceller) - her af mindre andele nye.