Flaskehalsen
94/100
Alt, jeg beder om i en rød Bourgogne, er lækker lethed, lyse bær og en balance og elegance, der smyger sig om smagsløgene. Og det får jeg i denne Cotes de Nuits fra Dominique Guyon. Det er ikke jordbær, men snarere skovbær med en god syre. Det er ikke modne hindbær, men snarere let grønlige og knap modne bær, der lige præcis har fået den bløde snert, men som stadig er sprøde i deres syre. Det er ikke krydderier fra fadet, men snarere en let fornemmelse af grønne og friske urter. Det er ikke magi – det er bare lækker, rød Bourgogne med kompleksitet og finesse.
Domaine Dominique Guyon
Dominique Guyon er egentligt bedst kendt som vinmager og leder af sin fars vingård, Domaine Antonin Guyon. I 1980 følte Dominique Guyon at det var tid til at prøve kræfter på egen hånd, da han faldt over 55 hektar markparceller i Hautes-Côtes de Nuits, lige uden for Nuits Saint-Georges. Hans fars vingård ejer han sammen med sin bror, Michel, og der er opgaven at føre faren, og familiens, visioner videre. Men med et projekt i eget navn kunne Dominique få lov at udleve sine egne visioner, uden at det kolliderede med familiens mål.
Derfor oprettede hans Domaine Dominique Guyon, hvorfra han producerer enestående og personlige vine, som er et spændende indblik i Dominiques stil og udtryk som vinmager.
Bourgogne
Vin fra Bourgogne er kendt i hele verden, selve navnet Bourgogne er sød musik i de fleste vinentusiasters ører. Hjemstedet for nogle af verdens mest elegante, ypperlige, silkebløde og forføreriske vine på druesorterne Pinot Noir fra Bourgogne og Chardonnay, der forsøges efterlignet af producenter over hele verdenen.