Flaskehalsen
95/100
For 5-8 år siden var Somontano – som jeg opfattede det – et område med dyre, kraftige og ret vilde vine. Det er som om, at vinenes struktur – og priser – efterhånden har fundet et leje, der gør dem langt mere interessante. Og det er Secastilla et rigtig godt eksempel på, for denne rene Garnacha-vin er afstemt, behagelig og superlækker. De gamle vinstokke, der blev plantet på to af husets bedste marker i 1940’erne, giver en vin med intensitet og kompakthed, men som samtidig er så afstemt og smooth, at det er en fryd at gå på opdagelse i alle smagslagene. Det gør Secastilla til et hus, der vender op og ned på forestillingen om Somontano. For selvom det er intenst, er det ikke vildt. Det her en vin, der har så meget at byde på, uanset om du er til blide vine med power – eller kantede, nuancerede og komplekse oplevelser.