Var til vinsmagning en torsdag i deres fantastiske lokation på Ringstedgade 2 i Roskilde i en gammel bankboks. Hvor de to medarbejdere med ildsjæl guidede os igennem Chardonnay og hvordan forskellige områder i verden kan smages igennem druen. De havde begge utroligt godt styr på både de overordnede historier såvel som de nødede detaljer. Stor anbefaling herfra
Hvad smager denne vin af?
Smagsnoter
Smagsprofil
Smagsresumé
Klassisk Chablis med ren citrus, æble og elegant kimmeridgisk mineralitet.
Mad der går godt sammen med denne vin
- Serveringstemperatur
- 10-12°C
- Lagringspotentiale
- 5-10 år
Maurice Gentilhomme
SKU:
Beskrivelse
Fra det nordlige Bourgogne, nær byen Auxerre, udspringer denne klassiske Chablis; et udtryk for ro, præcision og terroir. Vinstokkene vokser på skråningerne langs floden Serein, hvis navn, ”den fredfyldte”, perfekt afspejler vinens elegante og rene karakter. Her i det historiske Kimmeridgiske kalkstenslandskab, hvor jorden er rig på fossile østers, får Chardonnay-druen sin særlige mineralske nerve og friske intensitet.
Vinifikationen følger de traditionelle principper: Druerne presses nænsomt i pneumatiske presser og gæres i temperaturstyrede ståltanke ved 16-20 grader for at bevare druens fine aromaer. Efterfølgende lagres vinen 8-10 måneder på bærmen med jævnlig omrøring, hvilket skaber dybde og kompleksitet uden at overdøve den naturlige friskhed.
I glasset fremstår vinen klar og strålende med en lys, gylden farve. Duften er åben og indbydende med noter af hvide frugter, citrus og en delikat mineralitet. Smagen er rank og velafbalanceret med frisk citronsyre og en lang, sprød afslutning.
En klassisk og raffineret Chablis, der gør sig fortræffeligt til østers, lys fisk eller lyst kød som kalv og fjerkræ. Dens mineralske friskhed matcher også perfekt sushi samt modne oste som gedeost, blåskimmel og Comté.