Var til vinsmagning en torsdag i deres fantastiske lokation på Ringstedgade 2 i Roskilde i en gammel bankboks. Hvor de to medarbejdere med ildsjæl guidede os igennem Chardonnay og hvordan forskellige områder i verden kan smages igennem druen. De havde begge utroligt godt styr på både de overordnede historier såvel som de nødede detaljer. Stor anbefaling herfra
Hvad smager denne vin af?
Smagsnoter
Smagsprofil
Smagsresumé
Rund Bourgogne blanc med æble, smør og blød frugt.
Mad der går godt sammen med denne vin
- Serveringstemperatur
- 10-12°C
- Lagringspotentiale
- 3-5 år
Maison Ambroise
SKU:
Beskrivelse
På en Bourgogne Blanc kan man ofte få en fornemmelse af, hvad en producents formåen er. Det er her, banen kridtes op, og er der ikke potentiale, behøver man ikke udforske resten af sortimentet. Så pas på med at trække proppen op på Maison Ambroises Bourgogne Blanc, for de producerer mange forskellige vine, og med det niveau der lægges for dagen i denne vin, der får man hurtigt lyst til at opleve mere fra deres hånd!
Vinen er lavet på druer fra kommunen Prémeaux-Prissey, som er nabo til Vosne-Romanée. Stokkene er 40 år gamle og Ludivine og François Ambroise har lagret vinen i 10 måneder på franske egetræsfade, hvoraf 20% har været nye.
Maison Ambroises Bourgogne Blanc er en klassisk, fyldig og saftig Chardonnay-vin, med noter af solmodne, gule æbler, citrus, hvide blomster, smør og bagekrydderier. Det vil gå fantastisk med bagt fisk, eller blot som flasken der kan slukke den velkendte Bourgogne-tørst, når denne utvivlsomt melder sig.