Var til vinsmagning en torsdag i deres fantastiske lokation på Ringstedgade 2 i Roskilde i en gammel bankboks. Hvor de to medarbejdere med ildsjæl guidede os igennem Chardonnay og hvordan forskellige områder i verden kan smages igennem druen. De havde begge utroligt godt styr på både de overordnede historier såvel som de nødede detaljer. Stor anbefaling herfra
2023 Blagny 1. Cru la Pièce sous le Bois Rouge
Hvad smager denne vin af?
Smagsnoter
Smagsprofil
Smagsresumé
Premier Cru Blagny med røde bær, mineralitet og burgundisk elegance.
Mad der går godt sammen med denne vin
- Serveringstemperatur
- 16-18°C
- Lagringspotentiale
- 10-20 år
Benjamin Leroux
SKU:
Beskrivelse
Rød Bourgogne fra en overset kommune i Côte de Beaune.
Når du ikke ser mere rød Bourgogne med Blagny skrevet på etiketten, så skyldes det, at byen ligger klos op ad Meursault og Puligny-Montrachet. Blagnys appellation tillader kun rødvin, mens hvidvine herfra må skrive det mere prestigefulde Meursault eller Puligny-Montrachet på etiketten. Derfor foretrækker flere vinbønder at plante Chardonnay fremfor Pinot Noir. Men Benjamin Leroux har det helt omvendt.
Benjamin Leroux tror så stålsat på områdets potentiale for rødvin, at han i sin 1. Cru-mark i Meursault, har plantet Pinot Noir. Her må man så ikke skrive Meursault på etiketten, fordi vinen er rød, og derfor står der Blagny i stedet. Benjamin Leroux tror faktisk så meget på det røde potentiale her, at han i 2017 udvidede sine andele af hektarer i marken, for at øje sin produktion af vinen.
Vinene herfra får en helt særlig røget og animalsk tone, som sammen med de typiske indslag af røde, syrlige bær og underskov, skaber et unikt og krydret udtryk i vinen. Det er en storladen og sensorisk oplevelse at slynge denne Blagny Premier Cru i store vinglas, og gå på opdagelse i duftuniverset. Server den ved 14 grader, så vinens elegance får lov at komme til sin ret. Skal du have mad til, anbefaler vi oksekød eller vildt.