Ribera del Duero Crianza MG

- Varenummer: 389918
Tilføj til ønske liste
På lager
kr. 559,00

Ekspressiv, kraftfuld og klassisk Ribera del Duero. Masser af mørk frugt og velintegreret fad, balanceret af vinhusets stilistiske friskhed. Smuk rubinrød i glasset, med en tæt duft af sorte kirsebær og røde blommer, suppleret af tørrede teblade, lakrids, ristede kaffebønner og søde krydderier. Dyb og cremet mundfølelse, med en rank, men silkeblød tanninstruktur. Smagen byder på et virvar af mørke saftige skovbær, blodappelsin og modne blommer, samt komplekse toner af kakao, balsamico, røget paprika og vanilje. En lang og velafbalanceret finale, hvor fylde og elegance går op i en højere enhed. Den oplagte ledsager til grillede lammekoteletter eller langtidsbraiserede retter med rødt kød.

Vinen er lavet på 100% Tempranillo. Druerne kommer fra 50-80 år gamle 'bush vines', beplantet på udvalgte vinmarker i de køligste områder i provinsen Burgos. Jordbundene er ganske varierede, men hovedsageligt sammensat af ler- og kalksten. Druerne høstes manuelt i slutningen af september og transporteres i kasser med 15 kg. i  hver. Ved ankomst til vineriet sorteres klaserne grundigt og  druerne afstilkes. Inden  gæringen  udføres en kold maceration (udblødning af drueskallerne i mosten) for at ekstrahere aroma og farve. Gæringen  foregår  på temperaturkontrollede ståltanke med hyppig 'punch over', for yderligere at udtrække tilstrækkelig  farve og aroma, samt  tannin. Vinen lagrer endeligt i 14-16 mdr. på 100% nye egetræsfade, heraf 80% franske og 20% amerikanske.  

92 POINT | HOULBERGS VINBLOG

"Duftmæssigt er vinen mere kraftig og tæt end 2015'eren og har selvfølgelig et karakteristisk sødbrændt fadpræg sammen med en frugt med mørke bær. Der er sorte kirsebær, brombær, blommer og et bundt blomster samt noter af fad, tørt træ, tør engelsk lakrids, vanilje, ristede kaffebønner, karamel, kakao, læder og søde krydderier. Den sidder sgu lige i skabet.

Den smager også helt fortræffeligt ... mørk, rund og alligevel med frisk og smagfuld frugt. Der er blåbær, brombær, hindbær, lidt ribs med en vis tørhed, en let sort-te bitterhed, balsamico, nogle tørre samt endda saftige tanniner og en syre, der virkelig kan holde alle smagene i tøjlerne med rustik charme."

91 POINT | DIN VIN GUIDE

"Den bedste Crianza for mig so far, flot harmoni og god koncentration."

Nabal Bodegas & Viñedos

<p>I den spektakulære og højtbeliggende vinregion Ribera del Duero omkring to timers bilkørsel fra Madrid midt på den midt-nordspanske højslette finder vi vinhuset Bodegas Nabal, der tro mod områdets klassiske traditioner laver kraftfulde og intense rødvine lavet primært på den lokale drue Tempranillo.</p>

FYLD EN KASSE OG SPAR 10%

Bland frit kasser á 6 flasker og spar 10% på de vine, som ikke i forvejen er på tilbud eller kampagne. Aktiveres kun når din ordre indeholder 6, 12, 18 fl. osv.

Læs mere i vores handelsbetingelser her.