2021 Rabble Zinfandel Paso Robles
Som en tornado af frugt og krydderier, rammer Zinfandel-cuvéen dig fra Rabble Wine. Deres etiketter er en påmindelse om, at moder jord ikke kan tæmmes, og at man skal være værne om hende, hvis man vil skabe de allerbedste vine.
De får deres druer fra et af Californiens bedste steder at dyrke Zinfandel: Paso Robles. Her er dagene varme, men nætterne kølige, så druerne får virkelig lov at suge saft og kraft til sig mens solen står på himlen, men bevarer deres lange vækstperiode, fordi de om natten får lov at få en pause fra varmen. Det sikrer balance i den færdige vin, imellem de fylde og struktur, og det må man sige, at Rabble formår at udnytte.
Deres Zinfandel cuvée åbner med en skøn duft af helt mørke kirsebær, hindbær, cola-vingummi og et strejf af asiatiske krydderier. I Smagen finder vi flere af de både mørke og røde bær, og i slutningen et hint af noget mineralsk og stenet. Der er mesterligt suppleret med både Petite Sirah- og Graciano druer i blandingen, som giver dybde og struktur til vinen.
Det er en vin der tigger og beder om at blive serveret til alt med barbecue, på ægte californisk maner. Pulled pork, brisket, spareribs – you name it! Brug en god og kraftig barbecue sovs, så er det et match made in heaven.
Rabble Wines
Rabble Wines vil gerne minde os om, at intet er stærkere end Moder Jord, og som vinbonde skal man derfor opgive at tæmme hende, men lære at høste alt det gode hun kan tilbyde, gennem skånsomt og ordentligt landbrug. Det kan lyde h øjtbesvunget, men det er på ryggen af dette enkle dogme, at Rabble Wines har bygget deres succes.
Winemaker Loren Miller forklarer at han vil skabe vine, der stråler af liv samt ren og uspoleret frugt. Det opnår han med energi fra solceller og ved at dedikere sin vingård til flere bæredygtige projekter.
Vinene smager lige så smukt, som tilgangen til produktionen føles. De sprudler af frugt, energi og liv, og er et skønt eksempel på hvordan en grøn tilgang til vinproduktion ikke bare er god for kloden, men også for den vin, vi ender med at få i glasset!