5 year Malvasia Reserve (sweet)

Portugal Madeira
Hedvin - 50,00 cl. - 19,00% vol. - Varenummer: 616580
Udsolgt
Special pris kr. 58,00 Normalpris kr. 119,00

Malvasia, også kaldet Malmsey lokalt, er den druesort, man anvender til at lave de sødeste udgaver af Madeira. Så hvis du søger en hedvin med smæk på fylde og sødme, så har du her fundet den helt rigtige flaske.

Barbeitos 5-års Malvasia Reserve er fyldt med noter af ristede nødder, honning, brændt karamel og tørrede frugter. En fyldig og omfavnende vin, som alligevel har en vis friskhed over sig, så det aldrig bliver for meget – men blot helt tilpas og dejligt.

Det er en vin, der gør sig fantastisk som parring til kager med nødder og kanel, til modne oste eller bare som det der glas voksen-dessert, man kan trænge til efter et solidt måltid.

5-års Malvasia Reserve er fremstillet med Canteiro-metoden, som anvendes til de bedste Madeira-versioner. Her lagrer man vinen på loftet af lader. Her får man de samme temperaturudsving fra dag til nat, som tønderne oplevede på dækket af skibene, når de sejlede over Atlanterhavet. Og dermed udvikles de samme karakteristiske brændte noter, som er unikke for Madeira-vin.

Malvasia-druerne kommer fra udvalgte vinmarker i Arco de São Jorge, har lagret sine 5 år på franske egetræsfade og har et sukkerniveau på 106 g/l.

Barbeito

Barbeito ledes i dag af 3. generation, Mario Barbeito. Under hans ledelse bliver hans bedstefars værdier om at opretholde Madeiras flere hundrede år gamle tradition for langtidslagrede vine med et fantastisk, modent udtryk, holdt i live. Men Mario Barbeito tilføjer også sit eget, geniale præg af moderne og fremadskuende vinproduktion og skaber Madeira-vine med bemærkelsesværdig elegance og friskhed. Det har givet Barbeitos vine en tidløs identitet, som vil skabe glæde blandt vinelskere både i dag og når de finder deres Madeira-flasker frem fra kælderen de næste mange, mange år.

Så har du endnu ikke oplevet, hvor fantastiske vinene fra Madeira er, eller har du allerede tabt dit hjerte til genren, så vil vinene fra Barbeito være noget, du bliver nødt til at prøve