3 years old sweet

Portugal Madeira
Hedvin - 75,00 cl. - 19,00% vol. - Varenummer: 616577
Tilføj til ønske liste
På lager
kr. 121,50

Skal du finde vinen, der passer til retter med saltet karamel, ristede nødder eller flamberede blommer? Så indstil søgningen, for denne 3-årige søde Madeira fra Barbeito er det helt perfekte match.

Vinen er lavet med Estufagem-metoden, hvor man med et rør leder varmt vand igennem gæringstanken for at efterligne solens varmepåvirkning fra dengang Madeira blev transporteret på tværs af Atlanterhavet. Det er den proces, der giver Madeira-vinen sin brændte karakter, og som giver den helt fantastiske anvendelsesmuligheder, når det kommer til vin og madkombinationer.

3 years sweet cuvéen fra Barbeito har noter af karamel, chokolade, kaffe og søde, mørke bær. Teksturen er skøn og fyldig, og eftersmagen er bemærkelsesværdigt vedhængende. En chokoladebrownie med lidt karamelsauce over, lidt friske bær på siden, og så et glas af dette - så er der ikke et øje tørt! Det behøver slet ikke være så svært at have det rigtigt godt.

Tinta Negra-druerne til denne vin kommer fra udvalgte vinmarker i Estreito de Câmara de Lobos og São Vicente. Man stopper gæringen ved det ønskede sødmeniveau ved at tilsætte druesprit. Herefter lagrer vinen op til 3 år på egetræsfade. Sukkerindholdet er på 108 g/l.

93/ 100 point | Vinum

"Dark mahogany. Extremely open bouquet, notes of freshly picked apples, quince skin, then salted licorice, coconut, and a hint of cola frog. On the palate, reminiscent of a Williams praline with a sugar crust, very fine, fruity acidity, and excellent length. Pair with glazed duck breast with chestnuts or a mutton curry."


Guld | Berliner Wein Trophy


Barbeito

Barbeito ledes i dag af 3. generation, Mario Barbeito. Under hans ledelse bliver hans bedstefars værdier om at opretholde Madeiras flere hundrede år gamle tradition for langtidslagrede vine med et fantastisk, modent udtryk, holdt i live. Men Mario Barbeito tilføjer også sit eget, geniale præg af moderne og fremadskuende vinproduktion og skaber Madeira-vine med bemærkelsesværdig elegance og friskhed. Det har givet Barbeitos vine en tidløs identitet, som vil skabe glæde blandt vinelskere både i dag og når de finder deres Madeira-flasker frem fra kælderen de næste mange, mange år.

Så har du endnu ikke oplevet, hvor fantastiske vinene fra Madeira er, eller har du allerede tabt dit hjerte til genren, så vil vinene fra Barbeito være noget, du bliver nødt til at prøve