2018 Barolo DOCG Big 'D Big
Enkeltmarks vin fra Big D' Big marken. Flot rubinrød farve med god intensitet. Duften er elegant med noter af alt fra violer til søde røde kirsebær. Smagen har en stor intensitet i frugten, som dog stadig gemmes lidt bag tæt tanninstruktur og høj frugtsyre. En vin der vil gå fremragende til retter med lam, eller trøfler.
Big D' Big marken er beliggende i Mosconi i Barolo. Af mange regnet for en af de absolut bedste marker i Barolo, som fremstiller en kraftfuld og intens vin. Manzoni dyrker marken efter biodynamiske principper. Nebbiolo druerne er plantet med 4000 vinstokke per hektar. Druerne høstes manuelt og gæringen foretages ved kontrolleret temperatur. Efter omstilkning overføres vinen til barrique, hvor den lagrer i op til 48 måneder inden aftapning. En fremragende vin, der har 30 års gemmepotentiale i kælderen.
91/ 100 point | James Suckling
"Sweet strawberries with cedar, sandalwood and some dried bark follow through to a medium body with lots of new wood and a vanilla, balsamic and dried-fruit aftertaste. A little dry on the finish, but should soften. "
Rocche Dei Manzoni
Da Valentino Migliorini sammen med sin kone Iolanda køber vingården Rocche Dei Manzoni i 1972, er det under stor skepsis fra de andre vinbønder i området For Valentino kommer slet ikke fra Piemonte, men er en succesfuld restauratør fra Emilia-Romagna, hvis restaurant har opnået Michelinstjerne-anerkendelse, og nu er han på udkig efter sit næste, gastronomiske eventyr, og det skal handle om vin!
Han er ikke opvokset i Barolo, og derfor har han ikke fået masseret områdets regler og dogmer ind fra barnsben. Så til de lokales store forundring, afskaffede han de store og traditionelle botti-fade, til fordel for små barriquefade, når han skulle lagre sin rødvin. Det blev begyndelsen på et kæmpe stilskifte i Barolo, og Valentino Migliorini blev en af de første modernister i Barolo.
De modernistiske vine var blødere, rundere og kunne drikkes langt før de traditionalistiske, som ofte krævede årtier i kælderen, før de kunne nydes. Det var et nybrud i måden at tænke Barolo-vin på, og Rocche Dei Manzoni gik fra at være en kættersk tilflytter, der begik overgreb på traditionerne, til at være et ikon og en pioner i regionen.
I dag ledes vingården af Valentinos Migliorinis søn, Rodolfo, som driver Rocche Dei Manzoni videre i sin fars ånd. Han er heller ikke bange for at afsøge nye metoder, og har som et af sine egne tiltag indført lagring i cement-æg.
Vinene fra Rocche Dei Manzoni er storladne mesterværker, der tør genfortolke en så udødelig klassiker som kongernes vin, Barolo. En svær mission, men Rocche Dei Manzoni lykkedes med det årgang efter årgang.