Casablanca Valley

Med sin beliggenhed 100 kilometer nord-vest for Chiles hovedstad Santiago har Casablanca Valley trods sin relativt korte historie udviklet sig til et ekstremt succesfuldt vinområde, der oprindeligt mest var kendt for sine prisvenlige hverdagsvine, men i dag også begejstrer vinentusiaster med sine mange spændende vine lavet på især populære druer som Chardonnay, Pinot Noir, Syrah og Sauvignon Blanc.

pr. side
Vis som Grid Liste

9 varer

Faldende orden
pr. side
Vis som Grid Liste

9 varer

Faldende orden

I betragtning af, hvor kendt og populær navnet Casablanca Vally er blandt især fans af tørre, frugtige og prisvenlige hvidvine, er det sikkert overraskende for mange, at man først for alvor begyndte moderne vinproduktion her i 1980’erne. Men siden er det altså gået rigtig stærkt, og det er langt fra ikke tilfældigt: Med sin beliggenhed tæt på både ækvator og Stillehavet er Casablanca Valley nemlig udstyret med et særligt gunstigt kystklima med morgen-tåge og kølige eftermiddagsvinde, der sammen med den sand-og grusholdige jordbund har gjort området ekstremt velegnet til at vinproduktion. Historisk set har man især valgt at satse på solide og prisvenlige hvidvine produceret på Chardonnay og Sauvignon Blanc samt rødvine lavet på Pinot Noir, hvilket har medført stor popularitet og udbredelse, men i de senere år er repertoiret blevet udvidet med bl.a. druer som Vignier, Gewürztraminer, Riesling. Det har skabt en række spændende resultater, som også har begejstret mange af de mere kræsne vinentusiaster.