2016 Alsace Cremant Extra Brut
Fra klassiske Alsace-druesorter laver Domaine Bliemerose denne humørfyldte og sprudlende Cremant d’Alsace. Boblerne er fine og pirrende, duften har både flotte, udviklede noter af efterårets nedfaldsfrugter samt det kendetegnende præg af brødskorpe og toast fra den lange flaskelagring.
I smagen åbner en helt anden smagsverden sig, hvor indslag af både grapefrugt, pære, æbler og et sødligt strejf af honning melder sig på banen. Det er smukt balanceret imellem det aldersprægede og sprudlende friske. Et spændende og legesygt glas Cremant
Domaine Bliemerose
Vingårdens 17,5 hektar er beliggende på gode skråninger omkring Rosheim med ler og kalkholdig jordbund. Der arbejdes med de 7 typiske druer; Riesling, Pinot Gris, Pinot Auxerrois, Sylvaner, Gewurztraminer, Muscat og Pinot Noir.
Derudover produceres der en Cremant af meget høj kvalitet. En del af vinstokkene er helt op til 80 år gamle og plantet af Carmelles bedstefar. En del af hemmeligheden bagved koncentrationen i disse vine er det meget lave udbytte på mellem 30 og 45 hl/ha. Hvilket er omkring det halve af det tilladte udbytte for Grand Cru Alsace. Der bruges store gamle egetræsfade og andre neutrale gærings- og lagringskar.