Sydfransk Sauvignon Blanc, der stråler af sol og sommer. Vinen er lavet af en gruppe af små bønder i Languedoc-Roussillon, der har for få druer til at kunne lave vin i eget navn, men sammen, der har de skabt et vinprojekt med karakter!
Denne Sauvignon Blanc leverer en eksotisk og frugtfyldt smagsoplevelse, hvor du i glasset finder både papaya, nektarin og et strejf af passionsfrugt, der blander sig med friske noter af citrus og grape. Serveret køligt er det et perfekt glas til at være tørstslukker i solen, mens det til mad bør serveres til retter fra det asiatiske køkken eller grønne serveringer.