Lilian er navnet på et særdeles spændende vinhus udviklet af den talentfulde Maggie Harrison, der har specialiseret sig i elegante, velafstemte og karakterfulde rødvine.
”Målet med alle Lilian-vine – Roussanne, Syrah, Grenache og Cabernet Sauvignon – er at arbejde med disse ædle druer i et solbeskinnet miljø på en måde, der giver vinene et uformel løft, sammen med en særlig gennemsigtighed og finhed i detaljen.”
Sådan sammenfatter Maggie Harrison selv den overordnede ambition bag dette projekt, som hun startede i 2004 efter at have arbejdet som ”assistant winemaker” hos et af Californiens berømteste vinhuse, Sine Qua Non.
Her lærte hun, at for at lave stor vin gælder det om at have god frugt. Derfor køber hun de føromtalte druer fra tre forskellige vinmarker i Santa Barbara-området med gamle vinstokke, der giver den rette koncentration.
Det resulterer i en række udsøgte og meget spændende vine, der på fornemste vis udtrykker blandingen af sted og vinmagerens grundlæggende personlighed og filosofi.
Bemærk i øvrigt, at Maggie Harrison også træder sine folder hos Antica Terra i Oregon, som har specialiseret sig i lækre og indsmigrende vine i den klassiske amerikanske tradition lavet overvejende på Pinot Noir, Chardonnay og Syrah.