Roussanne

Roussanne er en klassisk fransk drue, der historisk set stammer fra Rhône, men siden har spredt sig til resten af verden, hvor den har oplevet stor succes – ikke mindst i oversøiske lande som USA, Sydafrika og Australien.

pr. side
Vis som Grid Liste

11 varer

Faldende orden
pr. side
Vis som Grid Liste

11 varer

Faldende orden

Selve navnet betyder ”rødlig”, hvilket er en henvisning til den farve, druerne får, når de modner. Historisk set stammer Roussanne fra Rhône i Frankrig, hvor den især er blevet brugt sammen med Marsanne i mange af områdets mange populære hvidvine - samt som blandingsdrue i både rød- og hvidvine fra Châteauneuf-du-Pape.

I vinmarken er Roussanne kendt som en sårbar og lidt krævende drue, der modner sent og ofte i ustabile mængder. Til gengæld vil den ligesom Rhône-kollegaen Viognier, som den minder en del om, hvis den dyrkes rigtigt, kunne levere utrolig spændende resultater, uanset om den bruges som blandingsdrue eller i varietal-vin.

Generelt vil vine lavet udelukkende på Roussanne ofte være kendetegnet ved at være ret kraftfulde, have en fyldig krop samt komplekse smagsnoter af urter, stenfrugt og krydderier.

Ud over Frankrig, der stadig tegner sig for den klare hovedvægt af Roussanne-vine, har druen også spredt sig med stor succes til oversøiske lande som USA, Australien, Sydafrika - samt Israel.