Hárslevelu

Hárslevelu er en hvid druesort, der primært er kendt fra Ungarns Tokaj-region, hvor den traditionelt er blevet brugt til både produktion af tørre hvidvine og søde dessertvine. 


Vi kunne ikke finde nogle varer, der matchede dine kriterier.

Det kan godt være, at Hárslevelu ikke er den mest kendte drue i verden – og dens navn ikke ligefrem det allerletteste at udtale – men i Ungarn har den gennem århundreder spillet en vigtig rolle i landets lange og rige vintradition.

Det gælder ikke mindst i den klassiske Tokaj-region, hvor den ofte er blevet brugt i blends sammen med den mere kendte kollega, Furmint, i produktionen af både tørre hvidvide og søde dessertvine.

Selve navnet betyder ”linde-blad”, hvilket skyldes vinplantens blades særlige udseende.

I vinmarken er Hárslevelu kendt som en tyndhudet drue, der er sårbar overfor insektangreb.

Selv om den altid har stået i skyggen af Furmint, er vinmagere i de senere år i stigende grad begyndt at eksperimentere med Hárslevelu i varietal-vin, hvor den ofte vil udvise en honning-agtig og floral karakter med en noter af bl.a. pære, kryddernellike, kastanjer og hyldeblomst.

Som nævnt er Ungarn Hárslevelus absolutte hjemmebane, hvor den også har været dyrket i stort omfang i en anden region, Somló.

Derudover vil man også kunne støde på marker med Hárslevelu-druer i lande som Slovakiet, Rumænien, Østrig – og Sydafrika.