Long Island var mest kendt for sine kartoffelmarker, indtil pionerparret Alex og Louisa Hargrave etablerede den første vingård i starten af 1970’erne. Det blev både en kæmpe succes og starten på en revolutionerende udvikling, som i dag har gjort Long Island til USA’s tredje største vinregion.
Wölffer Estate ligger i den lille by Sagaponack. Det blev grundlagt af Christian Wölffer i 1988, men drives i dag af hans børn Marc og Joey sammen med deres partner, vinmageren Roman Roth.
Ejendommen omfatter i alt 69 hektar. Af dem er de 22 afsat til vinmarker, hvor man ud fra en grundlæggende bæredygtig tilgang dyrker druerne Merlot, Chardonnay, Cabernet Franc,
Cabernet Sauvignon og i lidt mindre omfang Trebbiano, Pinot Noir og Vignole.
Det har resulteret i en række spændende og karakterfulde vine skabt ud fra en grundlæggende ambition om at: ”kombinere europæiske elegance med Long Island-terroirets særlige karakter.Ud over rød, hvid, rosé og mousserende producerer man også Cider og Gin.
Derudover lykkedes det – efter man havde brugt omkring to år på at finde den helt rigtige franske vingård – i 2022 at realisere en gammel drøm at lave en klassisk fransk Provence-rosévin.
Dermed blev der føjet et helt nyt og spændende internationalt kapitel til Wölffer Estates historie, da man i forvejen også ejede vinmarker i Mendoza i Argentina samt på Mallorca.