2020 Lugana Capotesta

Italien Lombardiet
Hvidvin - 75,00 cl. - 13,50% vol. - Varenummer: 159520
Tilføj til ønske liste
På lager
kr. 199,00

Frugtfyldt, floral og yderst elegant. Denne 'Luksus-Lugana’ viser virkelig hvor undervurderet dette unikke vindistrikt er, med sin helt særegne frugtkarakter, underspillede mandelpræg og klokkeklare syre. Den vidunderlige næse byder på et potpourri af Lucas pære, grønne æbler, knuste stikkelsbær, hvide blomster og lime, der ledsages af komplekse mandel-toner, knust kridt og nybagt brød. Tør, saftig og mellemfyldig mund, men samtidig blød og blot en anelse cremet. Grønne kernefrugter, syltet pære, limeskal og tørrede urteblade, omkranset af honningmelon, hvide blomster og friske abrikoskerner. Eftersmagen er salt, mineralsk og ganske enkelt imponerende lang, med en læskende frugtsyre der pibler på tungen. Glem alt om masseproduceret og simpel-frugtig Lugana med dertilhørende restsødme. Cascina Maddalenas Capotesta er essensen af terroir-drevet Lugana i den tørre stil - og minder os om hvorfor denne hvidvinstype betragtes som ”Italiens ukendte Dronning”!


Vinen er sammensat 100% Turbiana (tidligere kendt som Trebbiano di Lugana), en lokalt forankret druesort - og den absolut vigtigste - i vindistriktet Lugana. Frugten til Capotesta kommer fra et udvalg af vinmarker i ’Lugana di Sirmone’, ganske nær Gardasøens bred. Alle vinmarker dyrkes efter bæredygtige principper, al frugten håndhøstes og selekteres efterfølgende grundigt i vinmarken. Ved ankomst til vineriet presses de hele druer ganske blidt, efterfulgt af gæring på temperaturkontrollede ståltanke. Vinen lagrer i en kortere periode på de døde gærceller (bærmekontakt), hvilket bidrager til vinens ganske underspillede cremethed.

Cascina Maddalena

”Kompromisløs kvalitet fra Gardasøens sydlige bred – essensen af terroir-drevet Lugana”
Den familieejede vingård Cascina Maddalena, beliggende i hjertet af vindistriktet Lugana i det nordlige Italien, er én af områdets absolutte perler. Denne ganske lille producent ejer blot 4 hektar vinmarker, hovedsageligt beplantet med den lokalt forankrede druesort Turbiana.

FYLD EN KASSE OG SPAR 10%

Bland frit kasser á 6 flasker og spar 10% på de vine, som ikke i forvejen er på tilbud eller kampagne. Aktiveres kun når din ordre indeholder 6, 12, 18 fl. osv.

Læs mere i vores handelsbetingelser her.