Bas Armagnac VSOP

Frankrig Armagnac
Armagnac - 70,00 cl. - 40,00% vol. - Varenummer: 7011
Tilføj til ønske liste
Der er kun 3 tilbage på lager!
kr. 399,00

Armagnac Veuve Goudoulin – Stor intensitet og elegance, uden sidestykke. 

Goudoulin er et klassisk hus fra Armagnac-området i det sydvestlige Frankrig. Her fremstilles den klassiske avec efter de gamle metoder, som minder om Cognac, der er længere nordpå. Huset er grundlagt i 1935 af Madame Jeanne Ménal Goudoulin, en legende i regionen, der allerede havde over 20 års erfaring. 

Produktionen er helt klassisk med lang lagring på træfade inden aftapning fra gården. De dybe kældre har fade, der går mere end 100 år tilbage, hvorfra man blander og aftapper enkelte årgange. I 2009 solgte familien til det berømte destilleri Miclo fra Alsace, som med dette opkøb ønsker at bevare huset, som det er. 

Veuve Goudoulins hovedfokus ligger i produktionen af årgangs-eau-de-vies, men i sortimentet finder man også eksklusive blends. Huset er i dag meget berømt for stadigvæk at gemme ekstremt gamle årgange i kælderen, som stadigvæk kan erhverves. I denne kælder kan man finde årgange fra før år 1900. 

Den yngste Armagnac i vort sortiment. Med mindst 6-9 år på bagen er den dog ingenlunde hård eller sprittet. Blød, rund klassisk armagnac der egner sig godt som avec. Noter af blommer, tørret frugt og vanilje.

Armagnac Veuve Goudoulin

Armagnac er navnet på Frankrigs ældste brandy, der har været produceret i den sydvestlige provins Gascogne siden 1300-tallet, hvor den oprindeligt blev brugt til medicinske formål.