Vinglas fra den italienske producent Zafferano, som er specialiseret i at fremstille glas, der er helt rene i stilen. Serien Nuovo Esperienze har en helt unik udformning, der er med til at åbne vinen endnu mere op og frigive flere aromanuancer. Dette er den ekstra store version, som er specielt velegnet til vine, der virkelig udvikler sig positivt, når de får lov at ånde i glasset. Heriblandt vinene fra Bourgogne, Barolo og Brunello.
Glassene fra Zafferano beskriver vi selv som funktionel elegance. Fordi i deres glas får man et yndefuldt og smukt glas, som også tåler en tur i opvaskemaskinen. Så man kan roligt invitere til middagsselskab og servere sine vine i ordentlige og smukke glas, uden at oprydningen bliver en uoverskuelig opgave. Og netop derfor er Zafferano-glassene nogle, vi peger på igen og igen, når der skal anbefales de bedste glas til at have stående hjemme i privaten.