Charly Nicolle

I Bourgogne-regionen, nærmere bestemt den lille landsby Fleys, finder vi dette familieejede vinhus, der har opnået stor anerkendelse for sine fremragende Chablis-vine.

Vi kunne ikke finde nogle varer, der matchede dine kriterier.

Som så mange andre vinhuse gemmer der sig en klassisk familiehistorie bag Domaine Charly Nicolle: Det var nemlig den nuværende ejers far, Robert, der lærte sin søn den tradition for fremragende vinproduktion, som har været praktiseret i familien i mange generationer helt tilbage til 1800-tallet.

Selv sammenligner Charly sit daglige arbejde i vinmarken med at tage hånd om et lille barn. Af denne årsag arbejdes der økologisk og druerne får hans fulde opmærksomhed - fra vinstok til flaske". 

I dag råder han over godt 26 hektar vinmarker, hvorfra han producerer de fem forskellige slags hvidvine alle lavet på 100 % Chardonnay, som med rette har gjort ham til en højt respekteret vinmager.

I 2019 blev han nemlig belønnet med den fornemme hæder ”årets unge talent i Bourgogne”.