Lisini er forbundet til Brunello di Montalcino gennem deres historie og deres virke. Siden 1722 har de dyrket oliven og vin i området, men deres mest afgørende betydning for Montalcinos vinstorie fandt sted, da Elina Lisini sammen med 25 andre vingårde stiftede Consorzio di Brunello i 1960, hun blev senere præsident for consortiet, og var en afgørende del af arbejdet for fødslen af den i dag verdensberømte appellation, DOCG Brunello di Montalcino.
De traditionelle metoder er ikke til diskussion!
Som så mange andre vinområder, har Brunello været ramt af et stilskifte, hvor en yngre og nytænkende generation af producenter ønskede at gøre op med fortidens dogmer. Præcis som man så Modernisterne i Barolo gøre det, begyndte flere producenter i Brunello at udskifte deres store, slavonske fade med mindre barrique fade af fransk egetræ. Samtidigt begyndte man at høste, for at få mere intens og fyldig frugt. Det skabte Brunello-vine der var modne og kraftige i deres udtryk, men som bevægede sig væk fra den elegante og strukturfyldte stil som området var kendt for. Forbrugerne elskede det, men Lisini stod fast. De nægtede at lade sig styre af tidens trends, og holdt fast i det udtryk som Elina Lisini havde brugt til at definere appellationen, da den blev født. Det valg kan de i dag høste frugten af.
For Brunello di Montalcino anno det 20. århundrede har pendulet skiftet retning, og forbrugere, anmeldere og sommelierer søger de traditionelle, autentiske og terroir-tro vine, og timingen er perfekt, for Lisinis vine har aldrig smagt bedre.
Spørger man Carlo og Lorenzo og deres kusine Ludovica Lisini, er stadigvæk ikke i tvivl om vingårdens retning. De har aldrig brugt barrique-fade og fransk eg, og det kommer de heller aldrig til. Hvis man forsøger at producere vin til alle, producerer man vin til ingen. De står ved deres tradtionelle værdier, velvidende at dem der forstår værdien i det, altid vil anerkende niveauet hos Lisini.
Et unikt terroir driver kvaliteten
I kælderen lader Lisini traditionerne diktere, men i marken, der er det naturen der styrer slagets gang. De er velsignede med marker, som besidder et helt unikt terroir. Selvom de befinder sig i den sydlige del af Montalcino, hvor temperaturerne generelt er højere end i resten af området, så er de nogen af de sidste, som høster deres druer. Det skyldes dels, de kølende vinde der kommer ind fra Maremma-kysten og dels markernes høje placering, der ligger omtrent 400 meter over havets overflade. Det betyder at de i markerne kan have varme dage, men kølige nætter. En altafgørende faktor for en lang vækstperiode, som belønner druerne med en enestående kompleksitet, dybde og friskhed. Lisinis Brunello-vine har for os hos Otto Suenson altid været et vidnesbyrd for hvor afgørende naturen og terorirets rolle er for en vin. En vinbonde kan arbejde solen sort, men hvis udgangspunktet er middelmådigt, så vil vinene aldrig blive exceptionelle.
Men Lisinis terroir er perfekt til vinproduktion, og deres vine er unikke realiseringer af markernes potentiale og en fantastisk formidling af Brunello di Montalcinos historie og tradioner. Det er kunst på flaske, og et hus som alle Brunello-elskere bør stifte bekendtskab med.