2022 Saulheim Riesling Kalkstein

Tyskland
Hvidvin - 75,00 cl. - 13,00% vol. - Varenummer: 50004722
Tilføj til ønske liste
På lager
kr. 229,00

Kalksten er en fantastisk jordtype at have adgang til, hvis man vil lave god Riesling. For det hjælper vinene med at udvikle til at blive sprøde og mineralske. Og Kalksten, de har de masser af i landsbyen Saulheim, hvor Weingut Thörles vingård ligger. Til denne cuvée anvender de udelukkende de markparceller i Saulheim, hvor indholdet er kalksten, er højest, og de holder udbyttet lavt, for at sikre druer, som er spækket mest saft og kraft.

Brødrene Thörles Saulheim Riesling Kalkstein har en imponerende intensitet og kraft, og vinen skyder op af glasset med noter af solmoden stenfrugt. Abrikos, nektarin og lyse blommer, som ledsages af saltede og mineralske toner, og en helt krystalklar frisk fornemmelse af citrus. Det ranke og syrlige får modspil af en cremet tekstur fra vinens sur lie lagring, og det giver en Riesling som både er forfriskende og behagelig at smage på.

Det er Riesling som man elsker det, friskt og saftigt, og den bør serveres omkring 12 grader, og gerne til retter med et syrligt element, f.eks. en omgang ceviche eller en pandestegt fiskefilet med en god gang citronsaft klemt ud over.

Vinen er spontangæret og har fået lov at lagre 8 måneder sur lie. 60% af mosten har ligget på rustfri ståltanke, mens den resterende del har ligget på 50 år gamle fade, med en kapacitet på 600-1200 liter.

95/ 100 point | James Suckling

"What a charismatic personality and power this village wine has. Shines like a lighthouse in the storm! Stacks of orange zest and mandarin orange character. Gigantic structure that extends right through the super-clean finish. From organically grown grapes. Fermented and matured on the lees for six months in 60% large neutral oak and 40% in stainless steel. "


Weingut Thörle

"We have always believed that we can play in the ranks of the very best wineries." – Weingut Thörle

"Weingut Thörle is undoubtedly one of Germany’s best!" – James Suckling

Familien Thörle har dyrket vin i Rheinhessen siden 1500-tallet. Men familien har aldrig rigtigt gjort noget væsen af sig, indtil de pludselig eksploderede ind på den tyske vinscene. Det startede i 2006, da brødrene Christoph og Johannes Thörle overtog driften af gården fra deres forældre og påbegyndte en omfattende ændring af vingårdens modus operandi. Mange maskiner blev sendt på pension, og i stedet blev der sendt mennesker i marken for at pleje stokkene og høste druerne. Udbyttet blev også reduceret markant, hvilket i høj grad påvirkede kvaliteten. Der blev desuden investeret voldsomt i kælderen under vingården, så vinificeringen kunne foregå så præcist og omhyggeligt, som det kræves af vin på topniveau. Det har krævet blod, sved og tårer, men resultatet har været det hele værd.

Fra at være en totalt ukendt vingård har Weingut Thörle katapulteret sig selv til toppen af rangstigen inden for tysk vin. Anmelderne falder i svime over deres vine, og der gives tårnhøje point til vine, som de fleste aldrig havde hørt om før nu.

Brødrene Thörle er det nye, store stjerneskud fra Rheinhessen i Tyskland – og vi kan ikke sige det tydeligt nok: Det her smager markant større, end de meget jordnære priser giver anledning til at tro.