2003 Zeltinger Sonnenuhr Spätlese Fruchtsüss
Stor, ældet Spätlese fra en af de mest berømte vinmarker i Mosel. Sødmefuld, rig og opulent, men med den uimodståelige Riesling-syre, der holder det hele i balance. En vin der netop nu har indtrådt sit optimale drikkevindue, hvor friske frugtaromaer smelter sammen med mere ældede toner. Smuk gylden i glasset, med en forførende duft af kandiserede citrusfrugter, papaya, tørrede abrikoser og blomsterhonning. I munden opleves vinen blød og cremet, med en næsten ubeskrivelig smagsintensitet. Fuldmodne stenfrugter, gule roser og syltede abrikoser, suppleret af safran, honning og ingefær. En lang og vedvarende finale, hvor sødme og syre går op i en højere enhed. En oplagt ledsager til frugtbaserede desserter eller modne rødkit-oste.
Weingut Markus Molitor
Markus Molitor springer hverken over hvor gærdet er lavest eller lader sig distrahere af svinkeærinder, når han producerer sine eftertragtede vine på de skrå bakker langs Mosel-floden.
Han arbejder med lavt høstudbytte, lav intervention, spontangæring og har sågar udviklet sit helt eget system til at indikere sødme og udtryk i sine vine.
Hans ukuelige arbejdsomhed og sans for kvalitet har etableret ham som en af ikke bare Mosels, men hele Tysklands, mest efterspurgte vinproducenter.