2019 Ürziger Würzgarten Spätlese Fruchtsüss

Tyskland Mosel
Hvidvin - 75,00 cl. - 8,00% vol. - Varenummer: 187519
Udsolgt
kr. 219,00

Elegancen er i højsædet fra denne klassiske mark i Mosel. Fine noter af hvid fersken, en anelse citrus og ren grøn æble i karakteren. Utrolig præcis fra det øjeblik den rammer mundhulen med høj syre, en anelse balancerende sødme og en utrolig længde. En vin der spiller så rent som en violin i koncertsalen. Ürziger Würzgarten er en af de bedste marker i midten af Mosel og en af de marker som Markus Molitor har arbejdet på i rigtig mange år. Vinene herfra er kendt for deres elegance, finesse og lidt krydrede afslutning, hvor frugtsyren er flot indarbejdet i vinen.

Denne vin understreger flot Markus Molitors filosofi; 'Hvis man har de bedste marker, med velpassede gamle vinstokke, så kræver det ganske lidt arbejde i kælderen at lave stor vin.' Riesling druerne til denne vin høstes i hånden i begyndelsen af november. Helt rene og sunde druer presses let og vinen fermenteres i flere timer sammen med skallerne for at trække mere aroma ud i vinen. Efter dette gæres vinen i store træfade med den naturlige gær. Efterfølgende lagres vinen med bundfaldet i længere tid inden aftapningen.

Weingut Markus Molitor

Markus Molitor springer hverken over hvor gærdet er lavest eller lader sig distrahere af svinkeærinder, når han producerer sine eftertragtede vine på de skrå bakker langs Mosel-floden.

Han arbejder med lavt høstudbytte, lav intervention, spontangæring og har sågar udviklet sit helt eget system til at indikere sødme og udtryk i sine vine.

Hans ukuelige arbejdsomhed og sans for kvalitet har etableret ham som en af ikke bare Mosels, men hele Tysklands, mest efterspurgte vinproducenter.